Efter britisk ‘X Factor’-lukning: TV 2 er iskolde


Advertisement

Simon Cowell har reelt magten til også at nedlægge showet i Danmark. Det bekymrer dog ikke herhjemme, hvor man stadig tror på formatets fremtid

Thoma Blackman får, hvis det står til TV 2, formentlig lov til at fortsætte som dommer i mange år endnu - hvis han vil. Foto: Philip Davali
Thoma Blackman får, hvis det står til TV 2, formentlig lov til at fortsætte som dommer i mange år endnu – hvis han vil. Foto: Philip Davali

Store fans af ‘X Factor’ i Storbritannien kneb formentlig en tåre sidst i juli, da det kom frem, at Simon Cowell, manden bag tv-formatet, egenhændigt trak stikket på sit hjertebarn.

Her offentliggjorde han beslutningen om at lægge sangkonkurrencen, der ikke har været sendt i Storbritannien siden 2018, endegyldigt i graven.

Faldende seertal og mange konkurrerende tv-formater, som eksempelvis ‘The Voice’, bevirkede, at ‘X Factor’ ikke længere nød samme popularitet som førhen.

Mediemogulen Simon Cowell, hvis produktionsselskab SyCo stod bag sangkonkurrencen i Storbritannien, er en magtfuld mand.

Faktisk så magtfuld, at den britiske broadcaster ITV intet havde at skulle have sagt i forhold til ‘X Factors’ fortsatte eksistens på de britiske øer.

Det ville TV 2 herhjemme med andre ord heller ikke have, hvis det kom dertil. Simon Cowell ville som programmets ophavsmand med et fingerknips kunne sige, at dansk ‘X Factor’ må lukke og slukke.

Hidtil stærkeste sæson
Men det bekymrer ikke TV 2 det fjerneste. Her er man sikre på, at ‘X Factor’ har en gylden fremtid i det danske, og dermed også at Simon Cowell holder sig i skindet.

– Vi er i fuld gang med precasting og inden længe optagelser til audition-programmerne til næste års sæson af ’X Factor’, og jeg kan slå fast, at dansk ’X Factor’ lever i bedste velgående, siger redaktør Dorthe Borregaard og fortsætter:

– Vi har igen i år oplevet en massiv interesse fra en masse talentfulde danskere, der gerne vil prøve deres talent og drømme af, og på seersiden var sidste sæson den hidtil stærkeste sæson af ’X Factor’ på TV 2 med gennemsnitligt mere end en million seere per program, lyder det fra redaktøren.

Artiklen fortsætter under billedet …

Englænderen Simon Cowell er ikke længere glad for 'X Factor' i sit hjemland, men TV 2 frygter ikke, at han trækker stikket herhjemme. Foto: Ritzau Scanpix
Englænderen Simon Cowell er ikke længere glad for ‘X Factor’ i sit hjemland, men TV 2 frygter ikke, at han trækker stikket herhjemme. Foto: Ritzau Scanpix

 

Men hvorfor skulle Simon Cowell dog potentielt – på tankeplan – ville lukke et program, der fortsat har succes i det danske?

Svaret kan findes i hans nye tv-format ‘Walk The Line’, der inden for en overskuelig fremtid får premiere i UK. En naturlig tanke ville således være, at Simon Cowell forsøgte at erstatte ‘X Factor’ verden rundt med sin nye gulvkalv.

Dermed kunne han på snedig vis bruge sin gamle, efterhånden godt slidte opfindelse som en slags løftestang til sin nye.

Det ser TV 2-redaktøren dog ikke som et sandsynligt scenarie.

– Der er rigtig stor forskel på, hvordan ’X Factor’ fungerer som format i forskellige lande. Storbritannien har eksempelvis eksperimenteret mere med regler og opbygning end vi har, og har alligevel oplevet faldende seertal, mens vi her i Danmark og også i flere andre europæiske lande fortsat oplever stor opbakning og tilslutning til formatet, fortæller Dorthe Borregaard.

 



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide