Hjem Underholdning Efter aflysninger og helbredsbekymringer: Sådan har dronning Elizabeth det nu

Efter aflysninger og helbredsbekymringer: Sådan har dronning Elizabeth det nu

af Extra Avisen


Dronning Elizabeth er klar til at holde jul for hele familien.

De seneste uger har den britiske dronning ellers været tvunget til at aflyse flere arrangementer på grund af sygdom, men nu er der endelig godt nyt fra Buckingham Palace.

Ifølge de britiske medier har Dronning Elizabeth nemlig sagt til sin familie, at hun har det meget bedre, og at hun glæder sig til at se dem på slottet i Sandringham i julen.

Det skriver blandt andre Daily Mail.


Dronning Elizabeth fotograferet ved Remembrance Day sidste år. (Arkivfoto)


Dronning Elizabeth fotograferet ved Remembrance Day sidste år. (Arkivfoto)
Foto: POOL

Vis mere

Da Dronningen for nylig – for første gang i 22 år – meldte afbud til den traditionsrige Remembrance Sunday, vakte det forståeligt nok bekymring blandt briterne.

Mindedagen for de faldne i de to verdenskrige lægger normalt den aldrende monark meget på sinde, og det var da også en meget ærgerlig dronning, der måtte blive hjemme på grund af dårlig ryg.

I det hele taget har lægerne den seneste tid rådet Dronningen til at hvile sig.

Nu skriver flere britiske medier heldigvis, at den 95-årigge Elizabeth har det meget bedre og melder sig klar til at holde jul for det meste af den royale familie. Efter sigende planlægger både prins Charles og hertuginde Camilla og William og Kate og deres tre børn at holde jul med dronningen.

Prins Edward, prinsesse Anne, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie og deres respektive familier er også blevet inviteret i højtiden, der bliver den første uden prins Philip.

Det er ikke lang tid siden, at dronning Elizabeth måtte overnatte på hospitalet på grund af sygdom.

Premierminister Boris Johnson understregede dog, at Dronningen havde det »meget godt,« da han besøgte hende få dage senere:

Allerede søndag var der tegn på en bedring, da regenten deltog i dåben af sine to yngste børnebørn.


Dette billede af Dronning Elizabeth vækker bekymring. 17. november mødte hun general sir Nick Carter på Winsor Castle.


Dette billede af Dronning Elizabeth vækker bekymring. 17. november mødte hun general sir Nick Carter på Winsor Castle.
Foto: POOL

Vis mere

Og i sidste uge begyndte hun så småt på arbejde igen.

Men det gav bare næring til nye bekymringer.

På billeder fra en audiens med general Sir Nick Carter på Windsor Castle var det nemlig tydeligt, at Dronningens hænder var helt lilla.

En tilstand, der ifølge eksperter kan skyldes en gigtsygdom.



Source link

Flere Artikler