Dylan-forfatter om anklage: Han kan ikke have gjort det


Advertisement

Sangskriveren var på rejse på det tidspunkt, hvor en kvinde hævder sig voldtaget, siger manden bag Dylan-biografi

Bob Dylan beskyldes at have sexmisbrugt en12-årig pige i 1966. Foto: Fred Tanneau/Ritzau Scanpix
Bob Dylan beskyldes at have sexmisbrugt en12-årig pige i 1966. Foto: Fred Tanneau/Ritzau Scanpix

Bob Dylan kan ikke have begået de overgreb, han med 56-års forsinkelse netop er blevet anklaget for af en 68-årig kvinde. 

Det mener Clinton Heylin, der står bag biografen ‘The Double Life of Bob Dylan – A Restless, Hungry Feeling, 1941-1966’.

Altså en bog, der beskæftiger sig med blandt andet den periode, hvor kvinden hævder sig forulempet.

Med 56 års forsinkelse gik den amerikanske kvinde – omtalt som JC i sidste uge til retten med en anklage om, at være blevet sexmisbrugt af musiklegenden over en periode på seks uger i april og maj 1965.

Misbruget af den dengang 12-årige pige skulle have fundet sted i Dylans lejlighed på Chelsea Hotel i New York.

Det er her på Chelsea Hotel, at overgrebene ifølge kvinden skulle have fundet sted. Foto:Rick Majman/Ritzau Scanpix
Det er her på Chelsea Hotel, at overgrebene ifølge kvinden skulle have fundet sted. Foto:Rick Majman/Ritzau Scanpix

En talsmand for sangeren erklærede tirsdag, at beskyldningerne er falske, og at sangeren nægter sig skyldig.

Og nu melder forfatteren Clinton Heylin sig også på banen med opbakning til stjernen.

Til netmediet HuffPost siger han, at Bob Dylan befandt sig dels i England, dels i Los Angeles på det tidspunkt misbruget hævdes at have fundet sted.

Heylin siger, at han simpelthen ikke kan regne ud, hvornår et møde mellem Dylan og kvinden skulle have kunnet finde sted.

– Det er ikke muligt. Dylan var på turné i England på det tidspunkt, og så var han i Los Angeles i to uger af den pågældende periode, samt en eller to dage i Woodstock, siger forfatteren og forklarer, at sangeren fløj til London 26. april og var tilbage i New York 3. juni.

Han siger videre, at Dylan først begyndte at bo på Chelsea Hotel i efteråret ’65.

Heylin fortæller også, at han tirsdag var i kontakt med Dylans manager for at tilbyde sig som ekspertvidne, hvis sagen ender for retten.



Source link

- Advertisement -