Hjem Verden Drømte om mink: Nu læser Nikolaj til lærer

Drømte om mink: Nu læser Nikolaj til lærer

af Extra Avisen


Nikolaj Tegllund havde nærmest lige overtaget sin fars minkfarm, da ordren om at aflive alle mink kom. Siden har fulgt psykologbehandlinger, og i dag læser han til skolelærer. Men smerten er der stadig

Nikolaj Tegllunds store drøm har siden barnsben været at blive minkavler. Men sidste år brast drømmen, da alle landets mink blev beordret slået ned. I dag læser han til skolelærer og forsøger at affinde sig med, at han ikke skal lave det, han har brugt hele sit liv på at forberede sig til. Foto: René Schütze

Nikolaj Tegllunds store drøm har siden barnsben været at blive minkavler. Men sidste år brast drømmen, da alle landets mink blev beordret slået ned. I dag læser han til skolelærer og forsøger at affinde sig med, at han ikke skal lave det, han har brugt hele sit liv på at forberede sig til. Foto: René Schütze

Hele sit liv har 26-årige Nikolaj Tegllund drømt om at blive minkavler. Han er uddannet fra Asmildkloster Landbrugsskole med speciale i minkavl, og for tre år siden gik drømmen i opfyldelse.

Hans far Peter Tegllund gennemførte et glidende generationsskifte, så hans bror Rasmus og han selv var blevet medejere af minkfarmen.

– Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med dyrene, siger Nikolaj Tegllund.

To år fik han som minkavler. 4. november sidste år blev drømmen smadret. Alle mink skulle slås ned som følge af corona, og hele familien hjalp til.

Bagefter stod Nikolaj Tegllund tilbage i et tomrum.

– Et par måneder efter, at vi er færdige med at aflive, begynder vi at tale om, at der skal ske noget andet.

Psykolog-behandlinger
Han begynder at søge vikarjob på folkeskoler for at se, om det lærervejen kunne være fremtiden, og han ender med at søge ind på lærerseminariet.

Hans øjenkrog afslører magtesløsheden over at få frataget den ting, som han var allerbedst til, og som han altid har drømt om.

– Pludselig fik jeg en følelse af, at jeg ikke kunne andet, siger han.

Både han selv og faren har benyttet sig af psykologer for at komme videre, og Nikolaj Tegllund skjuler ikke, at det har været nødvendigt.

– Det var det, jeg altid har drømt om, siger han.

– Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle gå så stærkt. Vi kunne have reduceret besætningerne, som vi allerede var begyndt på. Eller beholdt avlsdyrene. Jeg forstår ikke, hvorfor det hele skulle væk.

De første 2,3 milliarder af en samlet kompensation på 18 milliarder til danske minkavlere er nu gjort op.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået hos Fødevarestyrelsen.

Gennemgangen viser, at i alt 922 virksomheder er blevet kompenseret med første udbetaling. Gennemsnitligt er der udbetalt 2,4 millioner kroner til virksomhederne.

Højeste beløb er 41,3 millioner kroner, mens mindste udbetaling lyder på 780 kroner.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Vis mere


Vis mindre

———- SPLIT ELEMENT ———-

Hør mere om de slettede sms’er i det nye afsnit af ‘Ingen kommentarer’, hvor Brian og Joachim aflægger Statsministeriet og Justitsministeriet et besøg i jagten på de forsvundne sms’er.



Source link

Flere Artikler