Drama på villavej: 16-årig stukket flere gange i ryggen med en kniv

Drama på villavej: 16-årig stukket flere gange i ryggen med en kniv


En teenager på 16 år er blevet stukket flere gange i ryggen med en kniv.

Overfaldet på drengen skete onsdag sidst på eftermiddagen på en villavej i Dyrup, der ligger i den sydvestlige udkant af Odense.

Det var en 29-årig mand, der førte kniven, efter de to parter af endnu uvisse årsager var begyndt at råbe ad hinanden, skriver fyens.dk.

Men den verbale fight gik pludselig over til at være et blodigt knivoverfald, da den 29-årige gjorde udfald mod teenageren, som fik kniven stukket ind i sin ryg tre gange.

Heldigvis for ham gik knivbladet ikke faretruende langt ind, så han er sluppet med overfladiske sår, der ikke har krævet yderligere behandling.

Den 29-årige gerningsmand er nu sigtet dels for selve overfaldet; dels for ulovligt at bære kniv på et offentligt sted.

Den sigtede er blevet løsladt efter afhøring og kan nu se frem til et retsligt efterspil.



Source link