Hjem 112 Drabsoffer: Ung rapper begravet

Drabsoffer: Ung rapper begravet

af Extra Avisen


En enorm menneskemængde dukkede op for at sige et sidste farvel til 19-årig rapper, der mistede livet i et knivstikkeri

Milans gravsted var overdænget af blomster efter ceremonien. Foto: Kenneth Meyer
Milans gravsted var overdænget af blomster efter ceremonien. Foto: Kenneth Meyer

Den 19-årige rapper Milan Rahim, der mistede livet efter et voldsomt knivstikkeri i Taastrup, er torsdag blevet begravet.

Det skriver hans storebror Marco Rahim i et opslag på Instagram.

Milan Rahim blev søndag 14. november ramt af knivstik i hjertet og den ene lunge i Cederlunden i Taastrup, og han blev siden erklæret hjernedød.

‘Må Allah acceptere hans gode gerninger og tilgive hans synder. Lad ham være blandt Jannah’s beboere og nabo til profeten Mohammed (saw)’ skriver Milan i opslaget, hvor han på vegne af ‘Familien Rahim’ oplyser tidspunkt og sted for begravelsen.

Ifølge opslaget er der først blevet bedt en muslimsk begravelsesbøn i moskéen i Taastrup, og den 19-årige blev efterfølgende begravet på den muslimske gravplads i Brøndby.

Den 25-årige storebror har tidligere udtalt til Ekstra Bladet, at hans lillebror havde en stor vennekreds, og det var, ifølge billeder fra begravelsen, til at se ved begivenheden. En enorm menneskemængde mødte torsdag for at sige et sidste farvel til den unge rapper.

Artiklen fortsætter under billedet …

Milans gravsted var overdænget af blomster efter ceremonien. Foto: Kenneth Meyer
Milans gravsted var overdænget af blomster efter ceremonien. Foto: Kenneth Meyer

Elskede at lave musik
Ifølge storebroderen Marco Rahim, elskede Milan Rahim at lave musik. Hans musik handlede om livet som gadedreng, hurtige penge og hvordan det er at være ung i boligblokken.

Milan Rahims første musikvideo, ‘La Calle’, har over en million visninger på YouTube, og ifølge Marco Rahim, der også selv er kendt i rappermiljøet ønskede flere unge at gå i rapperens fodspor.

– Der var mange unge, der nærmest så op til ham. De tænkte, at hvis en 19-årig kan blive kendt via musikken, hvorfor kan vi så ikke?, har storebroderen tidligere udtalt i et interview med Ekstra Bladet.

To unge sigtet
Københavns Vestegns Politi har efterforsket den blodige begivenhed bredt, og to mænd på henholdsvis 21 og 22 år er sigtet for manddrab på Milan Rahim. Den 21-årige anholdte blev selv hårdt såret af knivstik i hoved og krop og var indlagt.

Udover de to drabssigtede er en 17-årig anholdt for at have stukket den 21-årige i forening med ukendte gerningsmænd.

Der var fyldt op med blomster og hilsner ved gerningsstedet, hvor Milan Rahim blev dræbt.



Source link

Flere Artikler