Drabseksperts teori: Derfor er 1337 dna-testet


Politiet skal have lukket mange huller i Emilie-sagen for at indkredse drabsmanden, ikke mindst når det handler om dna

Borgere i bestemte områder er tidligere blevet bedt om at afgive dna. 
Emilie Mengs lig blev fundet af en hundelufter i en lille sø i området Regnemarks Bakke ved Borup juleaftensdag 2016. Det var et halvt år efter, hun forsvandt. Foto:Per Rasmussen/indsat privat
Borgere i bestemte områder er tidligere blevet bedt om at afgive dna.
Emilie Mengs lig blev fundet af en hundelufter i en lille sø i området Regnemarks Bakke ved Borup juleaftensdag 2016. Det var et halvt år efter, hun forsvandt. Foto:Per Rasmussen/indsat privat

Efterforskningen fortsætter ufortrødent her fem år efter drabet på den 17-årige Emilie Meng, der forsvandt fra korsør på vej hjefra en bytur i juli 2016. Hun blev først fundet seks måneder senere skjult i en lille sø ved Borup på Midtsjælland. 

I sidste uge besvarede justitsministeren på vegne af Rigspolitiet spørgsmål stillet af Peter Skaarup, (DF) om Emilie-sagen.

Her fremgik det, at 1337 personer er blevet dna-testet i sagen.

Men betyder så mange prøver, at politiet ligger inde med en dna-profil fra den unge piges lig, som politiet, mener stammer fra drabsmanden?

Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef på Rejseholdet, nu blandt andet forfatter og foredragsholder tvivler.

– Med min erfaring om, hvad mosevand gør ved biologiske spor gennem lang tid, tror jeg ikke på det, siger han og understreger, at han intet kender til sporene, og at han udtaler sig helt overordnet om sagen.

Han fremhæver et andet scenarie som mulig baggrund for det meget store antal dna-tests.

Emilie-sagen: Politiet indsamler dna

Politiet havde formentlig sikret sig dna fra Emilies tandbørste, børste eller tøj fra begyndelsen af eftersøgningen. Om ikke andet sikrede de med sikkerhed hendes dna, da hun blev fundet dræbt.

Isager siger, at flere steder ikke mindst langs den rute, pigen skule følge på vej mod hjemmet fra Korsør Station, med sikkerhed er undersøgt.

– Hvis politiet har fundet steder med Emilies dna, vil man undersøge de steder for andre personers dna også. Hvis for eksempel Emilie røg, og man havde fundet et cigaretskod fra hende, men også et skod fra en mand samme sted, skal man vide, hvem den mand er. Hvorfor var han der. Kan han kaste yderligere lys over sagen, eller er der tale om spor fra en mand, man kan udelukke fra sagen og dermed få lukket et af hullerne?. Eller kan det fundne dna stamme fra drabsmanden, siger Isager og understreger:

– De bruger ikke en masse tid, en masse kræfter og en masse penge, for det koster kassen med de undersøgelser. De gør det, fordi de har noget.

Den tidligere drabschef siger, at man også kan have fundet effekter med dna i det område, hvor Emilie blev fundet. Det kan være ting, der er efterladt af alle mulige, men det kan jo også være noget, der var efterladt af gerningsmanden.

–Et ordsprog siger, at heldet følger de tossede. Jeg plejer at sige, at heldet følger de flittige. Jeg er sikker på, at intet forbliver uforsøgt i denne her sag.

– Tror du på en opklaring?

– Jeg tror altid på det. Og det er sket før, at et gennembrud kommer lang tid efter. En cold case bliver varm. En gerningsmand kan gå til bekendelse, eller han har betroet sig til nogen, som går til politiet. Men han kan også begå ny kriminalitet og i forbindelse med opklaringen af den sag, finder man ud af, at han også har begået en gammel uopklaret forbrydelse, siger siger Bent Isager

Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi har pt ingen kommentarer til Emilie Meng-sagen.

——— SPLIT ELEMENT ———

På etårsdagen for drabet på Emilie Meng blev der afholdt en mindehøjtidelighed i Korsør



Source link