Det her er slet ikke overstået


Advertisement

Niels Frederiksen var godt tilfreds med spillernes indsats, selv om de tabte til sidst mod Salzburg – det bliver en helt anden kamp næste onsdag, forsikrer Brøndby-træneren, der forventer alle seks med corona er tilbage til returkampen

Det lignede et taktisk mesterstykke fra Niels Frederiksen med et stærk amputeret mandskab, der så ud til at klare 1-1 mod storfavoritterne fra Red Bull Salzburg, men til sidst stod det unge, urutinerede Brøndby-mandskab ikke distancen.

1-2 er på ingen måder et dårligt resultat. Det tvinger Brøndby frem på banen i returkampen, hvor Niels Frederiksen venter en helt anden opgave.

– Jeg har rost spillerne for, at de gav alt, hvad de kunne. De kæmpede røven ud af bukserne, sagde Niels Frederiksen med et skævt smil på læben.

Mikael Uhre scorede et tidligt mål, men Brøndby stod ikke distancen og tabte 1-2 mod Salzburg. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix.
Mikael Uhre scorede et tidligt mål, men Brøndby stod ikke distancen og tabte 1-2 mod Salzburg. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix.

Brøndby sluttede kampen i Salzburg med hele otte egenudviklede spillere, hvilket i Niels Frederiksens øjne fortæller alt om den talentmasse, som Brøndby råder over i Masterclass.

Skudstatistikken sagde 29-2 i østrigernes favør og fortæller meget godt, hvor meget Brøndby faktisk var under pres. Specielt i anden halvleg, hvor østrigerne havde flere end to afslutninger.

Mads Hermansen leverede en stor præstation i Brøndby-målet. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix.
Mads Hermansen leverede en stor præstation i Brøndby-målet. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix.

Vi får flere afslutninger
– Det handler ikke altid om at have bolden mest og have flest afslutninger, siger Niels Frederiksen, der er meget optimistisk forud for returkampen næste onsdag på Brøndby Stadion.

– Det bliver en helt anden kamp, vi kommer til at spille, fordi vi har vores fans i ryggen. Salzburg er også vidt forskellige om de spiller ude og hjemme. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at de stadig er favoritter til at komme videre, fastslår Brøndby-træneren og slår fast:

– Vi kommer helt sikkert il at få flere end to afslutninger i returkampen. Kampbilledet kommer til at ændre sig, fordi vi også vi gribe den kamp lidt anderledes an, forsikrer Niels Frederiksen, der var i en defensiv udgangsposition i det første opgør.

Andreas Maxsø kan glæde sig over, at alle seks med corona ventes at være til rådighed i returkampen næste onsdag. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix.
Andreas Maxsø kan glæde sig over, at alle seks med corona ventes at være til rådighed i returkampen næste onsdag. Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix.

Kæmpe boost

Brøndby får et kæmpe boost til returkampen næste onsdag, hvor alle seks corona-plagede spillere ventes retur.

– Det er min forventning, at alle seks spillere vil være til rådighed til vores returkamp mod Salzburg, siger Niels Frederiksen med henvisning til Christian Cappis, Sigurd Rosted, Tobias Børkeeiet, Mathias Greve og Josip Radosevic samt Thomas Mikkelsen alle vil være til rådighed til det opgør.

Rezan Corlu var også ude af tirdagens opgør. Han var plaget af sygdom.

Returkampen spilles onsdag 25. august kl. 21.00 på Brøndby Stadion. Brøndby skal vinde opgøret med to mål for at kvalificere sig til Champions League-gruppespillet.

Niels Frederiksens tropper er sikret trøstepræmien i form af Europa League-gruppespillet og en check i niveauet 90 mio. kr.



Source link

Advertisement