Det er slut: Bryder med Scientology


‘Orange is the New Black’-stjernen Laura Prepon har brudt med den kontroversielle bevægelse

Moderskabet fik Laura Prepon til at bryde med Scientology. Foto: Charles Sykes/Ritzau Scanpix
Moderskabet fik Laura Prepon til at bryde med Scientology. Foto: Charles Sykes/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Laura Prepon, ikke mindst kendt fra serien ’Orange is the New Black’, har ’slået op’ med Scientology.

Det skete faktisk for fem år siden, fortæller hun i et interview med magasinet People og forklarer, at hendes syn på mangt og meget ændrede sig, efter at hun blev mor for første gang.

 Det er  hendes første offentlige ord om Scientology, siden hun i 2015 optrådte på forsiden af det Scientology-relaterede magasin Celebrity.

I interviewet med People beskriver hun sig selv som meget åbensindet og fortæller, at hun er vokset op med både den katolske og den jødiske tro.

– Jeg har bedt i kirker og mediteret i templer, og jeg har har studeret kinesisk meridian-teori, remser hun videre op.

Laura Prepon har nu kastet sin kærlighed på meditation. Foto: John Nacion/Ritzau Scanpix
Laura Prepon har nu kastet sin kærlighed på meditation. Foto: John Nacion/Ritzau Scanpix

I dag handler Laura Prepons åndelige interesse mest om meditation, som hun går meget op i og dagligt dyrker sammen med sin mand, skuespilleren Ben Foster.

– Det hjælper mig til at høre min egen stemme og er noget, vi kan gøre sammen, siger hun.



Source link