Hjem 112 Det er blevet koldt udenfor: Bil brød i brand, da mand tændte en varmeblæser

Det er blevet koldt udenfor: Bil brød i brand, da mand tændte en varmeblæser

af Extra Avisen


Kulden bider, og det er fristende at skrue helt op for varmen i bilen, inden man kører afsted.

Det gjorde en 55-årig mand tidligt tirsdag morgen, men det gik helt galt, da han forsøgte at få varmen.

Østjyllands Politi fik klokken 06.27 en anmeldelse om en brand i en bil på Balagervej i Viby.

Det skriver politiet i døgnrapporten.

Bilens ejer, den 55-årige mand, havde sat en varmeblæser ind i bilen for at få varmet den godt op i det kolde vejr.

Herefter gik han en tur med sin hund, og da han kom tilbage, så han, at der kom røg op ad køleren og var smeltet et hul ved instrumentbrættet.

Det var dog uvist, om bilen var selvantændt, eller om det var varmeblæseren, der havde startet branden.

Så selvom det er koldt om morgenen, skal man nok være påpasselig med at varme bilen op på alternative måder.



Source link

Flere Artikler