Derfor var Maria Bramsen væk fra musikken i 20 år


Det er nok de færreste, der ikke kan synge med på klassikere som ‘Indianer’ og ‘Jeg vil lade lyset brænde’. En af stemmerne bag de hit tilhører Maria Bramsen.

Først havde hun i starten af 80erne fire år i bandet Tøsedrengene, hvor hun blandt andre stod for vokalen sammen med Anne Dorte Michelsen. Efterfølgende var hun en del af gruppen Ray Dee Ohh. Her havde hun Caroline Henderson som kompagnon.

Både Anne Dorte Michelsen og Caroline Henderson har tidligere haft fornøjelsen af at medvirke i TV 2-succesen ‘Toppen af poppen’.

Nu er turen altså kommet til Maria Bramsen.


Årets deltagere i 'Toppen af poppen'.


Årets deltagere i ‘Toppen af poppen’.
Foto: Martin Sylvest

Vis mere

»Det har været en meget vild oplevelse. Jeg blev pludselig smidt tilbage til en tid, hvor jeg var inde i branchen på samme måde, som de andre er nu,« fortæller hun til B.T.

I dette års udgave af ‘Toppen af poppen’ er hun sammen med Simon Kvamm, Malte Ebert, Hjalmer, Katinka Bjerregaard, Alex Vargas og Mathilde Falch taget til Mols Bjerge for at fortolke hinandens numre.

For Maria Bramsen, der jo er vant til at synge i band, var det et skridt ud af hendes comfortzone at skulle stå på egen hånd i programmet.

»Det er ligesom at komme ind i sådan en tornado, hvor man bliver kastet rundt og skal være på hele tiden. Det er jeg jo ikke så vant til.«


Maria Bramsen.


Maria Bramsen.
Foto: Martin Sylvest

Vis mere

Samtidig mener hun, at hun – modsat nogle af de andre deltagere – kan læne sig lidt tilbage.

»Jeg har ikke noget, jeg skal bevise. Jeg har gjort det.«

Da Ray Dee Ohh gik i opløsning i 1992, startede Maria Bramsen på designskolen og holdt derefter en lang pause fra musikken.

»Jeg havde virkelig lagt det bag mig. Jeg havde sluppet det fuldstændig og havde en helt klar opfattelse af, at det skulle jeg ikke beskæftige mig med mere,« fortæller hun.


Maria Bramsen sammen med kollegaen Anne Dorte Michelsen.


Maria Bramsen sammen med kollegaen Anne Dorte Michelsen.
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Vis mere

Noget vendte dog, da den tidligere kollega Anne Dorte Michelsen en dag ringede og spurgte, om ikke de skulle starte igen:

»Det tænkte jeg over i et års tid, før jeg sagde ja. Så prøvede vi at tage ud at spille, og så kunne jeg godt mærke, at der var en side af mig, jeg havde pakket væk, som stadigvæk var der.«

»Det var en fantastisk befrielse at få lov til at spille musik igen.«

Det var i 2013, at Maria Bramsen igen fandt musikken, da hun og Anne Dorte Michelsen dannede gruppen Anne Dorte & Maria, hvor de har optrådt med hit fra tiden i Tøsedrengene og desuden har udgivet et album med nye numre.

I dag har hun ikke planer om at sætte musikken på pause lige foreløbig.

»Det er en stor gave at få lov til at være i musikken igen. Jeg synes, det er super fedt. Jeg vil faktisk sige, jeg synes, det er federe, end det var dengang.«



Source link

Advertisement