Den store badedag


Advertisement

Danmarks Naturfredningsforening satte fokus på livet under vandoverfladen med en opfordring til at hoppe i havet – i Risskov ved Aarhus gik budskabet rent ind

Der var ingen tøven blandt de unge og gamle, de store og små, da Danmarks Naturfredningsforening kaldte til 'store badedag' flere steder ved de danske kyster som her ved Bellevue Strand nord for Aarhus. Foto Ernst van Norde

Der var ingen tøven blandt de unge og gamle, de store og små, da Danmarks Naturfredningsforening kaldte til ‘store badedag’ flere steder ved de danske kyster som her ved Bellevue Strand nord for Aarhus. Foto Ernst van Norde

Høj sensommersol, glædeshyl og vandplaskeri.

30-40 mennesker hoppede i bølgen blå ved Bellevue Strand i Risskov nord for Aarhus, da den fra tv så kendte meteorolog Jesper Theilgaard havde talt i cirka 10 minutter om livet – eller mangel på samme – under havets overflade.

Badeturen skete på opfordring fra Danmarks Naturfredningsforening, som under sloganet ‘Hop i Havet’ søndag forsøgte at sætte fokus på det våde element flere steder på kongerigets i alt 8.754 kilometer lange kyststrækning med arrangementer a la begivenheden på Bellevue Strand ved Aarhus.

Der var ikke tale om et koldt gys for de badende ved Bellevue Strand nord for Aarhus, selvom vandet givetvis har været flere grader varmere tidligere på sommeren. Foto Ernst van Norde

Der var ikke tale om et koldt gys for de badende ved Bellevue Strand nord for Aarhus, selvom vandet givetvis har været flere grader varmere tidligere på sommeren. Foto Ernst van Norde

– Selvom to tredjedele af jorden er dækket af vand, så er næsten al fokus på miljøet på land. De fleste mennesker har ikke et emotionelt forhold til havet og dets liv og miljø under overfladen, siger Thomas Neumann, der er naturvejleder hos Danmarks Naturfredningsforening.

– Relationen mellem mennesket og havet begrænser sig ofte til et par svømmeture om sommeren, og så tænker mange ikke mere over det, fortsætter han.

Han havde i dagens anledning taget turen fra basen i København for at promovere den gode sag, som ikke bare handlede om at tage en dukkert i det cirka 20 grader varme havvand, men også om at sætte fokus på blandt andet fisk, planter og iltsvind.

Bestande forsvundet seneste 30 år
Med sig havde han den pensionerede biolog, Mogens Gissel Nielsen, der i mange år var tilknyttet Aarhus Universitet og i lige så mange år har interesseret sig for livet under havoverfladen.

Han kunne blandt andet fortælle, at næsten alle fiskebestande er forsvundet i de indre danske farvande såsom Aarhus i løbet af de seneste 30 år.

Thomas Neumann fra Danmarks Naturfredningsforening, til venstre i billedet, og den pensionerede biolog Mogens Gissel Nielsen glædede sig over, at 'Hop i Havet' skabte mere fokus på livet og miljøet under havoverfladen. Foto Ernst van Norde

Thomas Neumann fra Danmarks Naturfredningsforening, til venstre i billedet, og den pensionerede biolog Mogens Gissel Nielsen glædede sig over, at ‘Hop i Havet’ skabte mere fokus på livet og miljøet under havoverfladen. Foto Ernst van Norde

– Du ser næsten ingen stå med en fiskestang ved kysten, og der foregår ikke længere fiskeri som en profession ud fra Aarhus. En af årsagerne er iltsvind, overfiskeri og de alt for mange næringsstoffer fra landmændenes marker, som udledes i havet og dræber miljø og fiskebestande, forklarer den 78-årige biolog fra Højbjerg i den sydlige del af Aarhus.

Morten Overgaard Pedersen og Marie Louise Weber-Esmann fra henholdsvis Hjortshøj og Skødstrup ved Aarhus glædede sig som så mange andre over det gode vejr. - Vi talte i aftes om, at hvis havmiljøet bare fik halv så megen opmærksomhed som crop tops, så ville vi være nået langt, siger Marie Louise Weber-Esmann. Foto Ernst van Norde

Morten Overgaard Pedersen og Marie Louise Weber-Esmann fra henholdsvis Hjortshøj og Skødstrup ved Aarhus glædede sig som så mange andre over det gode vejr. – Vi talte i aftes om, at hvis havmiljøet bare fik halv så megen opmærksomhed som crop tops, så ville vi være nået langt, siger Marie Louise Weber-Esmann. Foto Ernst van Norde

Nu om dage er der groft sagt kun tale om makreller, hornfisk og sild på vandring igennem Aarhus Bugt, som kan ryge i et net eller på krogen hos en heldig fisker som følge af de seneste årtiers triste udvikling.

Carlo i kajakken
Både unge og ældre havde fundet vej til vandkanten, og trods de dystre fakta om udviklingen var der masser af smil og legelyst omkring akvarierne i strandsandet med hummere og krabber.

Syvårige Carlo nød at lege med sin forsinkede julegave i form af en kajak i bølgerne ved Bellevue Strand. Han tænkte formentlig ikke meget på havmiljø, men det vil han forhåbentlig gøre senere i livet, håber hans far. Foto Ernst van Norde

Syvårige Carlo nød at lege med sin forsinkede julegave i form af en kajak i bølgerne ved Bellevue Strand. Han tænkte formentlig ikke meget på havmiljø, men det vil han forhåbentlig gøre senere i livet, håber hans far. Foto Ernst van Norde

Morten Overgaard Pedersen og sønnen Carlo på syv år personificerede blandingen af leg, smil og alvor ved, at Carlo i sin nye kajak tydeligvis var i legehumør, mens hans far også gav sig tid til at tænke over arrangementets dybere mening.

– Jeg synes, det er rigtig fint, at man på denne positive måde forsøger at få ekstra fokus på nogle alvorlige problemer i forhold til havmiljøet, siger Morten Overgaard Pedersen, der bor i Hjortshøj kun en håndfuld kilometer fra den populære badestrand.

– Det er tankevækkende, hvor meget affald, der smides i havene, og hvis mine to børn på syv og 11 år bare deler deres oplevelse i dag med et par kammerater, er vi nået et stykke videre for at forbedre forholdene og bevidstheden om den negative udvikling, siger han.

——— SPLIT ELEMENT ———

Danmark er omgivet af hav på næsten alle sider og har en kyststrækning på i alt 8.754 kilometer. Det svarer næsten til afstanden til Sydafrika.

Mennesket har igennem tusinder af år været afhængig af havet – både som spisekammer og til transport.

Desværre har mennesket ikke være gode til at passe på havet, og jo flere mennesker, vi er blevet, jo mere har vi skadet havet.

Det er sket i form af forurening, overfiskeri og ødelæggelse af bestandes levesteder.

Vores fiskeri er blevet så effektivt, at det er gået ud over havmiljøet i form af overfiskeri, hvor bestande i værste fald kan forsvinde for altid.

Størstedelen af den gødning, der ender som forurening i havet, kommer fra vores landbrug. Tidligere kom meget af forureningen også fra spildevand – altså som vand fra toiletter, badeværelse eller køkken. I dag bliver langt det meste spildevand dog ført gennem rensningsanlæg, så forureningen herfra er blevet mindre.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Vis mere


Vis mindre



Source link

Advertisement