Deler grove beskeder


Advertisement

Seerne holder sig ikke tilbage, når de skal fortælle Peter Ingemann, hvad de synes om hans seneste boligprogram

Peter Ingemann undskylder med et glimt i øjet sine platheder og falmede personlighed. Foto: Joachim Ladefoged
Peter Ingemann undskylder med et glimt i øjet sine platheder og falmede personlighed. Foto: Joachim Ladefoged

Peter Ingemann er en særdeles erfaren journalist og tv-vært, der blandt meget andet har slået sine folder som vært på programmer som ‘Nybyggerne’, ‘Hammerslag’ og ‘Størst’.

Seneste program med 48-årige Ingemann i front hedder ‘To ens – med Ingemann’ og går i al sin enkelhed ud på, at Ingemann sammen med sine ejendomsmægler-venner Anders og Claus skal besigtige to boliger, der ligner hinanden til forveksling, men ligger to forskellige steder i landet. Herefter skal de gætte, hvad beliggenheden gør ved prisen.

Peter Ingemann og hans ejendomsmægler-venner Anders og Claus
Peter Ingemann og hans ejendomsmægler-venner Anders og Claus

Plat og populistisk
Programmet havde premiere onsdag i sidste uge, og siden da er det væltet ind med ‘anmeldelser’, fra danskere, der ikke alle er lige begejstrede.

På Instagram deler Ingemann med vanlig humor og selvironi nogle af de mest grovkornede beskeder, hvor han blandt meget andet kaldes forloren, plat og populistisk.

Blandt andet skriver en seer ved navn Ulrik:

‘Er den slags programmer ikke ved at blive noget fortærskede. Og det samme med Ingemann og hans forlorne folkelighed’.

En anden seer ved navn Karl spekulerer i, at det ganske enkelt må være umuligt at fyre Ingemann.

‘Tror at det er umuligt at blive fyret på TV 2 med mindre det har noget med MeToo at gøre’.

En seer ved navn Ole skriver:

‘Det er trist at se Peter Ingemann forfalde til populistisk bras, det var ikke forventet, måske er den nu falmede popularitet steget til hovedet’.

Masser af seere
Selv om der tilsyneladende er kommet talrige negative beskeder i kølvandet på premieren, kan Ingemann dog glæde sig gevaldigt over seertallene.

Første episode blev med flere end 500.000 seere nemlig sidste uges næstmest sete program kun overgået af sæsonpremieren på ‘Alle mod 1’.



Source link

Advertisement