Hjem Politik De stod alle på usikker grund til det sidste: ‘Det har været tre fuldstændig vanvittige dage’

De stod alle på usikker grund til det sidste: ‘Det har været tre fuldstændig vanvittige dage’

af Extra Avisen
De stod alle på usikker grund til det sidste: ‘Det har været tre fuldstændig vanvittige dage’


De seneste tre dage har mildest talt været kaotiske i odenseansk politik.

Men særligt fire personer har befundet sig på usikker grund med mange spørgsmål om, hvad fremtiden mod ville bringe dem.

De fire personer vender vi tilbage til om et øjeblik.

For der var tydelig lettelse at spore hos alle politikerne sent tirsdag aften, da det endelig lykkedes at lande en aftale.

Altså alle politikere på nær dem fra Venstre, der, kort inden aftalen blev præsenteret, havde forladt rådhuset uden aftale.

»Det har uden tvivl været nogle meget begivenhedsrige dage, og jeg glæder mig over, at vi kan sige til borgerne i Odense, at nu er det slut,« sagde borgmester Peter Rahbæk Juel (S) kort før midnat tirsdag.

Aftalen lyder – fortsat – i korte træk på, at der oprettes to nye forvaltninger – en for sundhed og en for klima. Hver forvaltning får sin egen rådmand.

Og netop derfor var særligt Socialdemokratiets Tim Vermund og Konservatives Tommy Hummelmose to af de politikere, som stod på noget usikker grund.


Tim Vermund overlod forhandlingerne til Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens han sørgede for at passe sit arbejde og være sammen med sin familie. Men han er glad for, at man tirsdag aften nåede frem til en løsning. Foto: Amanda Kieler Andersen.


Tim Vermund overlod forhandlingerne til Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens han sørgede for at passe sit arbejde og være sammen med sin familie. Men han er glad for, at man tirsdag aften nåede frem til en løsning. Foto: Amanda Kieler Andersen.

Vis mere

De var nemlig begge blevet lovet hver sin rådmandspost i de nye forvaltninger.

Men efter Enhedslisten søndag valgte at springe fra den brede konstituering, de ellers havde indgået på valgnatten med næsten alle andre partier, var det ikke længere sikkert, at der var en rådmandspost til hverken Tommy Hummelmose eller Tim Vermund.

»Man skal virkelig passe på med at tage noget for givet. Men jeg er enormt stolt og glad for, at der er nogen, der har siddet og kæmpet for, at det her kunne lade sig gøre,« siger Tim Vermund.

Også Radikale Venstres Susanne Crawley har mærket presset de seneste dage.


De seneste tre dages forhandlinger har for Susanne Crawley fra Radikale Venstre betydet en usikkerhed omkring hendes rådmandspost i Børn- og Ungeforvaltnigen. Foto: Amanda Kieler Andersen.


De seneste tre dages forhandlinger har for Susanne Crawley fra Radikale Venstre betydet en usikkerhed omkring hendes rådmandspost i Børn- og Ungeforvaltnigen. Foto: Amanda Kieler Andersen.

Vis mere

For da Enhedslisten sprang fra den brede aftale, indgik partiet i stedet en teknisk konstituering med Venstre. Og det betød, at hun potentielt kunne miste sin rådmandspost i Børn- og Ungeforvaltningen.

»Der har været mange følelsesmæssige op- og nedture, hvor jeg i nogle perioder tænkte, at den var hjemme og i andre perioder har været i tvivl, om det ville komme til at gå i sidste ende,« siger Susanne Crawley.

Har du på noget tidspunkt overvejet at skifte side, så du var sikker på din rådmandspost?

»Nej. Jeg har forfulgt et bredt samarbejde, for det synes jeg er ret vigtigt i en by af Odenses størrelse.«

Nyvalgte Andreas Møller fra Nye Borgerlige beskriver også forhandlingerne som »fuldstændig vanvittige«

»Hvis man havde set de her forhandlinger på Netflix, så ville man som seer nok tænke, at der var skruet lige lovligt meget op fra dramatikken,« siger Andreas Møller med et smil.

Men tidligere var der ikke meget smil at spore hos den borgerlige politiker.


Andreas Møller fra Nye Borgerlige har de seneste dage været meget i tvivl om, hvilken plads Nye Borgerlige kunne få i Odenses Byråd. Foto: Amanda Kieler Andersen.


Andreas Møller fra Nye Borgerlige har de seneste dage været meget i tvivl om, hvilken plads Nye Borgerlige kunne få i Odenses Byråd. Foto: Amanda Kieler Andersen.

Vis mere

En af grundende til, at Enhedslisten sprang fra aftalen var nemlig, at partiet ikke kunne se sig selv i en konstituering med Nye Borgerlige. Og det gjorde livet usikkert for Andreas Møller.

»Der har været så mange scenarier i spil, at jeg ikke en gang har tal på dem. Og der frygtede jeg da på et tidspunkt, at vi skulle til at starte helt forfra,« siger Andreas Møller og afslutter:

»Men vi er rigtig glade for, at vi er endt i en aftale, som vi kan se os selv i. Der var mange, der inden valget havde dømt os ude, men vi er endt med et kæmpe resultat i Odense,« siger Andreas Møller.



Source link

Flere Artikler