Datteren ville ikke kendes ved ham


Advertisement

Den tidligere angriber Craig Bellamy har kæmpet en hård kamp med sine mentale problemer. I et interview med Daily Mail fortæller han, hvorfor han har valgt roen fremfor drømmejobbet

Craig Bellamy i Liverpool-trøjen. Foto: Tim Chong, Ritzau Scanpix

Tilbage i august 2020 rejste Craig Bellamy fra sin trænertjans i Anderlecht til sit hjem i Wales. Det var et kort visit, for det var alt det kunne blive til grundet de daværende corona-regler. Begivenheden var speciel, hans yngste datter blev et år gammel.

Han forsøgte at samle sin datter op, men hun ikke ham. Den lille pige trives blandt resten af den brede familie, men faren, hun kun havde set otte-ni gange, ville hun ikke .

Bellamy forlod huset og brød ud i tårer.

Den mangeårige Newcastle, Liverpool og Manchester City-stjerne beskriver i et interview med Daily Mail, hvordan mentale problemer og sit afsavn til familien i sidste ende fik ham til at sige op i den belgiske storklub.

Skyldfølelsen voksede
Sidste måned stoppede den mangeårige Premier League-angriber Craig Bellamy sit samarbejde med Anderlecht, hvor han var træner for klubbens U21-hold.

– Det var fantastisk at være i Anderlecht, indtil covid ramte i marts. Da jeg kom hjem til jul kunne jeg mærke min angst stige. Mine sociale egenskaber forsvandt, siger Bellamy til Daily Mail.

Savnet til sine børn var stigende. Det var især de to yngste, som gjorde, at Bellamys skyldfølelse voksede.

– Det var hjerteknusende. Jeg begyndte at mærke den ensomhed, jeg oplevede som helt ung fodboldspiller. Maven gjorde ondt, og frygten for ikke at kunne trække vejret ordentligt voksede.

– Jeg forsøgte at lukke alt ude, men det var umuligt.

Sagde op og flyttede hjem
Problemerne førte til, at Bellamy ikke kunne falde i søvn om natten, og det var der, han tog en beslutning og valgte at flytte hjem til sin familie.

Han bruger nu tiden med sin familie samt ser en psykolog.

– Jeg vil anbefale alle at tale om deres mentale udfordringer. Mange kæmper med dem, men de skal ikke gemmes væk. Det er normalt, og det er ikke en svaghed. Det er en stor del af mange menneskers liv, siger Bellamy.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide