Hjem Økonomi Datingsider med falske profiler franarrer kunder store beløb

Datingsider med falske profiler franarrer kunder store beløb

af Extra Avisen
Datingsider med falske profiler franarrer kunder store beløb

Afhængige af håbet

Når en mand som Bjarne Juul Klitgaard uforvarende opretter en profil på iDates, Mydates eller Icatched, går han altså i en fælde sat op af et internationalt netværk, hvor bagmændene via digital teknologi og psykologiske virkemidler lokker ofrene til med det formål at trække så mange penge ud af dem som muligt.

Og det virker. Det forklarer psykoterapeut Mette Line Ringsted Nimb, der har mødt flere mænd, for hvem datingchatten har udviklet sig til egentlig afhængighed.

– Normalt vil man hele tiden opleve afvisninger i sin søgen efter kærlighed, men det er der ikke her overhovedet. Kvinderne – altså de falske profiler – finder lynhurtigt ud af, hvem de mænd er, og så møder de dem der, hvor de har brug for at blive mødt, forklarer hun.

Mette Line Ringsted Nimb har i sit arbejde mødt mænd, der har brugt flere hundredetusinde kroner i den tro, at de snart ville mødes med den kvinde, de troede, de skrev med.

– Der opstår en procesafhængighed, hvor mændene kan sidde oppe hele natten, fordi det er så utrolig dejligt. Og vi ved fra forskningen, at hvis det, man ønsker, er rigtig svært at opnå, så er der større sandsynlighed for at udvikle afhængighed, forklarer hun.

Afviser at der er tale om svindel

Lars Saaby Nielsen rykkede i starten af 2021 til Tyskland som direktør for firmaet SLLIK GmbH, som ejer datingplatformen iCatched. I øvrigt er det samme firma, han søgte chatoperatører til gennem Guba ApS. Han har åbent givet udtryk for, at firmaet forventede en omsætning på 100 millioner kroner i 2021.

Men hvordan forklarer han de mange falske profiler?

– Det er ren underholdning, og det er noget, alle datingsystemer bruger til at aktivere inaktive profiler, siger han, og afviser at han via video og manualer oplærer chatoperatørerne i at svindle kunderne.

– Nej, det er opskriften på, hvordan man bruger et chatsystem. Jeg ved, at i vores system er der 0,38 procent af det, man kalder animatører. Resten er menneske-til-menneske kommunikation, forklarer han.

Til trods for at Lars Saaby Nielsen altså ikke mener, der er noget at komme efter, og at de falske profiler ifølge ham udgør under en halv procent, slutter han interviewet af med en noget drastisk udmelding.

– Jeg har det skidt med, at du ringer til mig, og det vil jeg ikke have på mit navn, så derfor lukker jeg det bare ned. Længere er den ikke.

I prøver at hacke systemet

Kontant opretter tre profiler på datingplatformen iCatched – en mand der bor i Aarhus, en i Odense og en i København. På alle tre profiler vælter det kort efter ind med henvendelser fra kvinder, der sjovt nok bor lige i nærheden. Men det mærkelige er, at vi på alle tre profiler får henvendelser fra de samme kvinder, der altså bor tre forskellige steder i landet – samtidig.

Vi svarer kvinderne, men pludselig dør al kommunikation fra profilerne, og det er der en god forklaring på, for Lars Saaby Nielsen trækker i bremsen, som det fremgår her:

Source link

Flere Artikler