Datingside får kæmpe bøde


Advertisement

Dating.dk har ikke været gode nok til at fortælle om pris og bindingsperiode for et datingabonnement

Nu rammer hammeren. Foto: PR

Det blev en dyr omgang for dating.dk, da hammeren tirsdag lød i Vestre Landsret.

Her blev det besluttet, at datingsiden skulle betale 50.000 kroner i bøde for at have vildledt om pris og bindingsperiode for et abonnement hos siden.

Det er Forbrugerombudsmanden, der i 2018 politianmeldte siden for markedsføringen af en såkaldt ‘+PlusProfil’.

På bannere, der lå på dating.dk i marts og april 2016, stod der: ‘Der er forår i luften… Og har du fået forårskuller? Så find kærligheden på dating.dk for kun 1 kr.’

Det fremgik ikke af bannerne, at forbrugerne blev tilmeldt et løbende betalingsabonnement, hvis de benyttede tilbuddet på en krone.

Bannerne ledte forbrugerne hen på en betalingsside, hvor det alene fremgik med småt, at bindingsperioden på abonnementet var på tre måneder, og at den samlede mindstepris var 299 kroner.

Vestre landsret var enige med byretten i, at det var vildledende, men de satte bøden ned fra 100.000 til 50.000 kroner.

– Dommen slår fast, at det skal fremgå tydeligt, hvis der er en bindingsperiode på et abonnement, selvom forbrugerne accepterer de generelle betingelser for abonnementet. Ellers er det vildledende, lyder det fra Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide