Dansker efter CL-brag: – Det er jo vildt


Advertisement

HB Køges cheftræner Søren Randa Boldt havde stor ros til sit hold efter nederlaget mod FC Barcelona i Champions League, mens Cecilie Fløe talte om de mange chancer før pausen

Cecilie Fløe (til venstre) var ærgerlig over hjemmeholdets mange brændte chancer. Foto: Tariq Mikkel Khan

Torsdag aften tabte HB Køge 2-0 til de forsvarende mestre FC Barcelona i Champions League efter en hæderlig indsats af danskerne.

På pressemødet efter kampen roste cheftræner Søren Randa-Boldt sine spillere for at have kæmpet flot mod de spanske storfavoritter.

– Jeg er stolt af pigerne. De melder sig ind i turneringen. Når jeg tænker på alle chancerne, så er det helt vildt, at jeg kan sige, jeg faktisk er skuffet, sagde HB Køges cheftræner.

I starten af kampen havde de danske mestre flere store chancer, og hjemmeholdet kunne sagtens have scoret et par mål i første halvleg.

Også HB Køge-spiller Cecilie Fløe nævnte de store chancer i første halvleg på pressemødet.

– Det er jo vildt, at vi får skabt alle de chancer, fordi der er ingen, der havde troet på os.

– Vi tror på os selv, og derfor kommer vi os til de her chancer, sagde 20-årige Cecilie Fløe, der fortalte, at holdet ærgrede sig over de mange brændte chancer.

Cheftræner Søren Randa-Boldts HB Køge-mandskab kæmpede bravt mod FC Barcelona men tabte 2-0. Foto: Tariq Mikkel Khan
Cheftræner Søren Randa-Boldts HB Køge-mandskab kæmpede bravt mod FC Barcelona men tabte 2-0. Foto: Tariq Mikkel Khan

 

Giver selvtillid
Inden kampen havde cheftræneren ikke udelukket, at de danske mestre kunne få en øretæve mod Barcelonas kvinder, men danskernes stærke defensiv holdt spanierne fra at score flere end de to mål.

Søren Randa-Boldt er da også sikker på, at holdet kan bygge videre på indsatsen mod FC Barcelona.

– Der var måske en lille frygt for, at vi vil få en ordentlig lussing, men det her det er rent selvtillid, vi tager med fra den her kamp, sagde cheftræneren.

HB Køge har nul point efter de to første kampe i Champions League. Næste opgør i den fineste turnering for danskerne bliver imod Arsenal 10. november i Køge.

Manager-ekspertens Superliga-råd: Ingen vej uden om ham (+)



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide