Dansk Tour-stjerne skriver i Ekstra Bladet under Touren

Dansk Tour-stjerne skriver i Ekstra Bladet under Touren


Kom tættere på Mads Pedersens Tour de France

Hvis du gerne vil have et unikt indblik i en Tour de France-rytters hverdag udenfor cykelløbet, når alle tv-kameraer er slukkede, så får du muligheden på ekstrabladet.dk.

Her vil Mads Pedersen nemlig i lighed med sidste år levere daglige optagelser fra sit liv til læserne. Et kig ind i maskinrummet, som han både har det godt og sjovt med at levere.

– Det har jeg det faktisk fint med – det var meget sjovt sidst. Alternativet er jo, at I ringer hver dag, haha. På denne måde er der lidt andet at gøre med. Og jeg tror også, det er sjovere for dem derhjemme at høre noget andet, end hvordan etapen er gået.

– Der var mange, der sidste år syntes, at det var fedt. Der er også altid dem, der har et horn i siden på Ekstra Bladet. Dem måtte jeg bare grine lidt af. Men der var mest positiv respons på det, siger Mads Pedersen.

Selvom han kom godt rundt i cykelrytternes verden sidste år, så mener han nok, der er nye ting at vise frem. Jeg skal nok finde på et eller andet. Jeg har haft tid til at forberede mig, inden Touren starter, så jeg skal nok finde på noget nyt. Men spas og løjer falder altid en ind i momentet, siger Mads Pedersen.

På Tourens hviledag vil han også stå til rådighed for Ekstra Bladets læsere og deltage i chat, ligesom han også vil berige læserne med klummer fra inderkredsen under Touren 2021.

Spiller du også manager-spil på holdet.dk? Så få ekspertens bedste råd lige her



Source link