Dansk rytter uforstående over sin rolle


Advertisement

Casper Pedersen var skuffet over sin placering ved søndagens Paris-Tours, men ifølge rytteren skyldes det en hjælperrolle, han er uforstående over for

For et år siden gik der store jubelbrøl gennem den danske DSM-rytter Casper Pedersen, da han kunne køre først over målstregen i karrierens største sejr – det historiske grusløb Paris-Tours.

Søndag blev løbet kørt igen, og det var en noget skuffet Casper Pedersen, som kom ind 80 placeringer efter løbets vinder, Arnaud Démare.

Ifølge Pedersen skyldes den skuffende placering dog ikke kun dårlige ben på dagen. Han var blevet tildelt en rolle af sit hold, han ikke selv er helt tilfreds med. Det fortalte han til TV 2 efter løbet.

Det var også en tydeligt skuffet Pedersen, som mødte TV 2’s udsendte efter løbet. Ifølge den forsvarende vinder af løbet var det ikke rimeligt, at han skulle køre som hjælper.

– Det vil jeg ikke mene, men det synes holdet. Jeg tror, det er en straf fra Paris-Roubaix i sidste weekend. Så har de nogle gange lidt sjove idéer, og så kan man se, hvordan det går.

Casper Pedersen under enkeltstarten i årets Tour de France. Han fik tredjepladsen på 19. etape i årets udgave Foto: Claus Bonnerup

Kontroversielt cykelhold
Den diskrete utilfredshed med de ‘sjove idéer’, hvor Casper Pedersen referer til de taktiske beslutninger, som holdet foretog sig under løbet, er også fortællingen om Team DSM, hvor meget hemmelighed og mystik rumsterer i baggrunden.

Tidligere er det kommet frem, at holdets tidligere guldfugl, schweizeren Marc Hirschi, forlod DSM, fordi der var manglende tillid fra holdets ledelse til rytteren. I samme sæson forlod rytterne Michael Matthews, Wilco Keldermann og Sam Oomen holdet.

TV 2 har i en SMS-korrespondance spurgt holdets sportsdirektør Marc Reef, om der er tale om en straf fra Paris-Roubaix, hvor Casper Pedersen ikke havde sin bedste dag på cyklen. Det affejer hollænderen, som fortæller, at det udelukkende var en taktisk beslutning.

25-årige Casper Pedersen forlængede tilbage i februar med DSM til 2022. Holdet, som tidligere var kendt som Sunweb, har også de danske brødre Søren – og Asbjørn Kragh Andersen på kontrakt.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide