Dansk politiker skuffet over USA: Ærgerligt

To medlemmer af Talebans politiske afdeling, Shahabuddin Delawar og Suhail Shaheen, til pressekonference i Moskva, Rusland, 9. juli i år. REUTERS/Tatyana Makeyeva


En tildækket ung kvinde bliver pisket af et Taleban-medlem på torvet i Herat i det vestlige Afghanistan.

»Min Gud, min Gud, tilgiv mig, tilgiv mig,« skriger hun på mobiloptagelsen på france24.com.

Hendes forbrydelse: Hun har talt i telefon med en dreng. Havde hun været gift, var hun sandsynligvis blevet stenet ihjel.

Trods hendes skrig falder piskeslagene igen og igen.


To medlemmer af Talebans politiske afdeling, Shahabuddin Delawar og Suhail Shaheen, til pressekonference i Moskva, Rusland, 9. juli i år. REUTERS/Tatyana Makeyeva


To medlemmer af Talebans politiske afdeling, Shahabuddin Delawar og Suhail Shaheen, til pressekonference i Moskva, Rusland, 9. juli i år. REUTERS/Tatyana Makeyeva
Foto: TATYANA MAKEYEVA

Vis mere

Efter at amerikanske styrker tidligere på ugen forlod landet efter 20 år, er Taleban ved at tage magten i Afghanistan. De har overtaget 100 af de 400 albanske distrikter, primært på landet. Ifølge Taleban selv kontrollerer de 85  procent af landet. Om cirka seks måneder falder Kabul, vurderer iagttagere.

»Taleban gør klar til at overtage magten i landet. Ud over dem er der også en række krigsherrer rundt om i landet, som gerne vil bestemme. Og mange af de afghanske soldater er flygtet til Tadsjikistan og Pakistan,« siger David Vestenskov, ekspert i Afghanistan ved Forsvarsakademiet.

Hvis man er en almindelig afghaner, der gerne vil leve i fred, hvad gør man så?

»Man bøjer sig for den stærkeste i området.«


Bevæbnede tilhængere af krigsherren Ismail Khan bevogter hans tilholdssted. EPA/JALIL REZAYEE


Bevæbnede tilhængere af krigsherren Ismail Khan bevogter hans tilholdssted. EPA/JALIL REZAYEE
Foto: JALIL REZAYEE

Vis mere

Altså i mange tilfælde Taleban?

»Ja.«

Forsvarsminister Trine Bramsen skriver i en skriftlig kommentar til B.T.:

»Det er helt rigtigt, at Afghanistan ikke er et sted i dag, der kan måle sig med et demokratisk samfund som Danmark. Men vi kan ikke være militært til stede i alle de lande, hvor alle små piger ikke kommer i skole.«

De Konservatives udenrigsordfører, Marcus Knuth, der selv har bekæmpet Taleban i 2008-09, ærgrer sig:

»Det er ærgerligt, at amerikanerne trækker sig så voldsomt ud. Jeg havde håbet, de havde efterladt nogle droner og noget luftstøtte. De har brugt 20 år på at uddanne afghanske soldater, og afghanerne er ret gode. Men de har ikke nogen luftstøtte og kan ikke betjene sofistikerede våben.«

Hvad kan Taleban militært?

»De har en terroreffekt, for når de erobrer en politistation, slår de alle ihjel. Og det skræmmer afghanerne og får dem til at flygte,« siger Marcus Knuth.

Den fundamentalistiske islamistiske Taleban-bevægelse havde magten i Afghanistan fra 1996-2001, men blev afsat af amerikanske styrker i 2001 efter angrebet på World Trade Center i New York.


Taleban-talsmand Suhail Shaheen efter en pressekonference i Moskva, Rusland, 9. juli i år. REUTERS/Tatyana Makeyeva


Taleban-talsmand Suhail Shaheen efter en pressekonference i Moskva, Rusland, 9. juli i år. REUTERS/Tatyana Makeyeva
Foto: TATYANA MAKEYEVA

Vis mere

De sidste 20 år har de opereret som guerillabevægelse, men nu ser de igen muligheden for magtovertagelse, og det skaber frygt og rædsel hos almindelige afghanere.

Og også hos dele af den afghanske hær.

Mindst 1.000 afghanske regeringssoldater er flygtet til nabolandet Tadsjikistan og Pakistan efter kampe med Taleban.

»Vi er blevet forrådt af amerikanerne,« siger en ung afghaner.


Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kigger ud over Bagdad under sit besøg i Union III i Den Grønne Zone i Bagdad i Irak, søndag den 23. maj 2021. Hun mødtes blandt andet med den irakiske forsvarsminister Juma Enad Saadoon.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)


Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kigger ud over Bagdad under sit besøg i Union III i Den Grønne Zone i Bagdad i Irak, søndag den 23. maj 2021. Hun mødtes blandt andet med den irakiske forsvarsminister Juma Enad Saadoon.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Foto: Mads Claus Rasmussen

Vis mere

De frygter et samfund under islamistisk kontrol, med middelalderlige straffeformer som stening og håndsafhugning, og voldsom kvindeundertrykkelse.

Amerikanerne forlod deres største base, Bagram, midt om natten uden varsel, og flybasens afghanske chef, general Mir Asadullah Kohistani, fik først besked, to timer efter at det sidste amerikanske fly var lettet.

»På én nat mistede de tyve års goodwill ved at rejse, som de gjorde, uden at varsle de afghanske soldater, som patruljerede området udenfor«, siger en afghansk soldat, Naematullah, til Al-Jazeera.

Milliarder af dollar og flere end 2.400 tab af amerikanske soldaters liv har ikke skaffet sikkerhed. Har indsatsen været forgæves?

»Det kommer an på, hvordan man ser på det. For yngre afghanere i byerne har det været det hele værd. Men for alle dem, der har mistet familiemedlemmer, har det naturligvis ikke været det,« siger David Vestenskov.


Konservative Marcus Knuth har kæmpet mod Taleban i Afghanistan i 2008-09. Privatfoto


Konservative Marcus Knuth har kæmpet mod Taleban i Afghanistan i 2008-09. Privatfoto

Vis mere

»Præmissen for spørgsmålet ‘var det det hele værd’ er ofte, om vi har vundet eller tabt. Men vi må ikke glemme, hvorfor vi gik ind i Afghanistan til at begynde med: For at stoppe Al Qaeda og Osama bin Laden, så vi ikke igen skulle opleve et 9/11. Vores militære tilstedeværelse i Afghanistan handlede i første omgang om at holde terrortruslen mod Danmark og den vestlige verden nede og undgå, at Afghanistan fortsat var et frirum for terrorister,« skriver Trine Bramsen.

»Kampen mod terror er ikke slut. Den stoppede ikke, da flyene med vores soldater lettede fra Afghanistan. Den fortsætter andre steder i verden. Vi følger udviklingen i Afghanistan tæt sammen med vores allierede,« slutter hun.


De sidste danske Afghanistan-soldater lander og modtages i Københavns Lufthavn i Kastrup, tirsdag den 22. juni 2021. Forsvarsminister Trine Bramsen og pårørende tager imod soldaterne i lufthavnen.


De sidste danske Afghanistan-soldater lander og modtages i Københavns Lufthavn i Kastrup, tirsdag den 22. juni 2021. Forsvarsminister Trine Bramsen og pårørende tager imod soldaterne i lufthavnen.
Foto: Mads Claus Rasmussen

Vis mere

»Jeg tror, at Taleban vil få kontrol over de sydlige dele af landet, hvor beboerne er sunnimuslimer. Men jeg tror, de afghanske styrker kan holde nordlige områder, hvor shiamuslimerne bor, så landet bliver delt,« siger Marcus Knuth.

Venstres forsvarsordfører, Lars Chr. Lilleholt, siger:

»Vi gik ind sammen med USA for at forhindre Al Qaeda i at lave terrorangreb på Vesten. Vi går ud sammen med USA, og i de år, der er gået, har vi forhindret terrorangreb mod Vesten.«



Source link