Hjem 112 Dansk kulturperson idømt fire måneders fængsel: Misbrugte kvindelig kollega seksuelt

Dansk kulturperson idømt fire måneders fængsel: Misbrugte kvindelig kollega seksuelt

af Extra Avisen


Retten i Hjørring har onsdag idømt en dansk kulturpersonlighed fire måneders fængsel.

Det oplyser Mette Høg, anklager ved den nordjyske anklagemyndighed, over for B.T.

Der er tale om en mand i fyrrerne, som var tiltalt for ‘voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje’, hvilket retten fandt bevist.

Mette Høg tilføjer, at manden har anket dommen, hvorfor der kun er sat et foreløbigt punktum.

Den nu dømte kulturpersonlighed har tidligere modtaget en prestigefyldt pris for sit arbejde.

Hændelsen, som manden er dømt for, skete tilbage i september sidste år, da dømte og forurettede begge befandt sig på et værelse i Skagen.

Ifølge Mette Høg havde de to en arbejdsrelation til hinanden og udførte sammen et arbejde i Skagen.

I tidsrummet mellem klokken 22 og 23.10 opstod den hændelse, som manden er dømt for. Her var den forurettede kvinde ikke i stand til at modsætte sig, da dømte trak forurettedes bukser af og flere fingre op i kvinden, lyder politiets tiltale i anklageskriftet.

Heri står det også, at det var på grund af søvn, spiritusindtagelse samt indtagelse af medicin og/eller euforiserende stoffer, at kvinden var ude af stand til at gøre modstand. Den tiltalte har nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden gik selv efter syv måneders fængsel.

Manden sad også tiltalt for en anden sag om blufærdighedskrænkelse tilbage i 2018, men blev frifundet for dette forhold.



Source link

Flere Artikler