Dansk fest i Baku: Vi synger dem midtover!

Foto: Lars Poulsen


Taxachaufføren springer ud af den ældgamle Lada, som ser ud som, den er løbet tør for benzin. Motoren brænder lidt, men han sætter sig ufortrødent ind og genstarter. Det lykkes. Videre.

Vi kommer susende fra det danske pressemøde og træning på stadion og er på udkig efter opportunistiske danske fans, der har rejst de over 3.000 kilometer for at komme til kvartfinale.

Minsandten om der ikke er jackpot, for de danske fans har indfundet sig i Baku – nærmere bestemt Albion Pub, hvor de vil lade op til storkampen mod Tjekkiet.

Nogle er endda kommet meget tidligt.

– Jeg kom natten mellem tirsdag og onsdag og fløj direkte fra Amsterdam. Jeg håber, vi ender i London, siger Jesper Karlsen, der tog en rask beslutning efter 1/8-finalen og tog videre til Aserbajdsjan.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

 

Hvordan er stemningen så hernede?

– De første dage var jeg nok lidt alene i Baku, men nu begynder der at komme danskere, siger han og bliver suppleret af vennen Jesper Revall, der er i Baku med sin søn.

– Det er fantastisk at være her. Indbyggerne synes, det er fedt, at der kommer lidt EM-stemning.

Hvornår ellers?
Der har været meget bøvl med, hvordan man kunne komme afsted, og hvilke tests og karantæner det indebærer, men for ferierende Karlsen var der ikke så meget at rafle om.

– Hvornår kommer man ellers til Aserbajdsjan? Det er bare oplevelse. Vi startede fire i eftermiddag, men nu er vi flere, siger han og ser på de omkring 20 stykker, der har samlet sig udenfor på pubbens terrasse.

– Det er fedt, udbryder han.

Han har allieret sig med barejeren, der har lovet at holde åbent længere, selvom det måske ville koste en bøde at gå ud over den normale åbningstid.

Karlsen har bare ønsket at se så mange i rød-hvide trøjer som muligt, og derfor har han budt folk velkommen på stedet i dagene op til kampen via den store Facebook-gruppe ’Danes Away’. Danskerne skulle bare vide, hvor de kunne finde landsmænd.

Stort overtal
Officielt forventes der omkring 1.000 danskere til kampen lørdag, men ligesom i Amsterdam kan det tal sagtens stige op mod kampstart, hvor flere vil finde veje til denne yderste del af det europæiske fodboldkort.

Omvendt forventes der kun 100 tjekkiske fans, så overtallet er formentlig sikret ligegyldigt hvad.

En anden, der er dukket tidligt op i Aserbajdsjan, er Aksel Friberg. Normalt studerer han teologi, men han vil ikke overlade skæbnen til de højere magter, når Danmark skal møde Tjekkiet. De har brug for al den støtte, som de kan få.

Hvorfor flyver der en drone rundt over Danmarks træning – få svaret her

Men lige nu er der altså ikke så mange danskere.

Er der lidt dødt lige nu?

– Ja, men der kommer flere i morgen, og vi skal nok give landsholdet den støtte, som de også har talt så meget om selv.

Han var selv tidligt på færde med rejseplaner. Allerede i Amsterdam, da kampen var forbi, gik han og kammeraterne på en rejseportal og købte billetter. De fik dem ganske billigt, så alt er godt.

– Det er sgu dejligt at komme lidt ud efter corona og også at ligge ved en pool.

Skal videre
Lørdag ankommer flere danskere, så det endelige antal af danske støtter er svært at sige helt præcist. Man kan dog regne med, at de vil skråle deres lunger ud og støtte holdet mod Tjekkiet i den første kvartfinale siden 2004.

– De bliver sunget midt over, lyder der det fra lyder det fra majkerparret bag Vemmedrup-flaget, der håber, de kan råbe Hjulmands tropper op på atletikbanen i Baku.

– Jeg tror, det bliver vildt lørdag, siger Jesper Karlsen, der ligesom holdet bekender sig til den gamle talemåde fra Olsen-banden.

-. Vi skal ikke hjem, vi skal videre!

Her kan du læse, hvor meget de danske landsholdsstjerner tjener



Source link