Hjem Underholdning Cutfather om stort vægttab: ‘Det er sindssygt svært at lukke slikskuffen’

Cutfather om stort vægttab: ‘Det er sindssygt svært at lukke slikskuffen’

af Extra Avisen


Cutfather er kommet i topform.

Den 53-årige danske stjerneproducer, med det borgerlige navn Mich Hedin Hansen, vejede inden coronakrisen et godt stykke over 115 kilo, så han besluttede sig for at lægge dårlige vaner på hylden og gå i intensiv træningslejr.

Først lagde han kosten om og fik en personlig træner.

Da Discovery+ så spurgte, om ikke han ville være med i deres nye kendis-slankeprogram ’12 uger i helvede’, sagde han ja tak, og i dag har han smidt omkring 30 kg, så han holder vægten stabil omkring de 85.


Danish Music Awards 2021 uddeles på Flyvestation Værløse, lørdag den 20. november 2021.


Danish Music Awards 2021 uddeles på Flyvestation Værløse, lørdag den 20. november 2021.
Foto: Claus Bech

Vis mere

»Det går. Jeg prøver virkelig at holde det,« lyder det fra Cutfather, da han lørdag aften møder op på den røde løber til Danish Music Awards 2021.

»Det er sindssygt svært at holde slikskuffen lukket, så jeg har måske taget 3-4 kg på siden, men jeg synes, jeg har holdt det rimelig godt,« fortæller han videre.

I ’12 uger i helvede’ stillede Cutfather op sammen med kendte navne som Iben Hjejle, Signe Lindkvist og Esben Dalgaard.

Her måtte de i løbet af tre måneder hverken spise sukker eller drikke alkohol, og de skulle samtidig faste 16 timer af døgnet.


Cutfahter til Dansk Melodi Grand Prix i 2017.


Cutfahter til Dansk Melodi Grand Prix i 2017.
Foto: Henning Bagger

Vis mere

Cutfather fortæller, at han for tiden er i gang med at anskaffe sig en helt ny garderobe.

»Jeg har smidt alt det gamle ud. Jeg håber aldrig, at jeg kommer til at købe de størrelser igen.«

På musikfronten er Cutfather, der som ung startede i hiphop-genren, begyndt at arbejde i en ny retning.

Han har siden starten af 1990erne arbejdet med en lang række internationale artister inden for pop, rap og R&B. Nu har han fået hul igennem til countrygenren.

»Af en mystisk årsag har jeg fået et stort countryhit med Keith Urban og P!nk, så nu er jeg begyndt at lave alt muligt country. Det er nok det sidste sted, jeg havde regnet med at få hits,« fortæller Cutfather med et grin og henviser her til singlen ‘One Too Many’, der sidste år blandt andet blev et stort hit i Australien og i skrivende stund har 121 millioner afspilninger på Spotify.

Derudover har Cutfather brugt en stor del af coronatiden på at lave musik til den stærkt fremadstormende koreanske K-popindustri, tilføjer han.



Source link

Flere Artikler