Cristiano Ronaldo bliver Solskjærs undergang

Selvom Cristiano Ronaldo har scoret masser af mål efter sin tilbagevenden til Manchester United, har portugiserens comeback også medført udfordringer.

Nogle mener, at Ronaldo ødelægger Uniteds spil, og nu peger talkSPORT-ekspert Simon Jordan på, at der er ved at opstå en magtkamp mellem portugiseren og Ole Gunnar Solskjær.

Det kan i sidste ende koste nordmanden jobbet, spår den tidligere Crystal Palace-boss.

– Træneren er nødt til at være den største personlighed, det vigtigste billede i folks bevidsthed. Vi ved allesammen, at talent vinder kampene, men han er nødt til at være cirkusdirektøren – ikke Ronaldo, siger han til talkSPORT.

– Det er et problem, og det ender med at blive hans undergang. Købet af Ronaldo bliver hans undergang, for narrativet vil blive brugt imod ham, hver eneste gang noget ikke fungerer, som det skal.

Ronaldo startede på bænken og forlod banen i vrede efter slutfløjt, da Manchester United lørdag spillede 1-1 med Everton lørdag eftermiddag. Det har sat gang i rygterne om en konflikt mellem ham og Solskjær og kan blive et stort problem for klubben.

– Jeg er ikke overrasket, for hvis spilleren går fra banen og ikke er tilfreds i stedet for at vise lidt respekt for træneren, der har valgt ham eller ikke valgt ham, kommer det til at ske. Journalister får muligheden for at sige: “Se, der er ved at udvikle sig en konflikt. Se, hvad Ronaldo gør.” Pludselig bliver det Ronaldo mod træneren.

Cristiano Ronaldo har scoret fem mål i seks kampe for Manchester United i denne sæson.

Advertisement

Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide