Corinna fanget i køkkenhelvede: Har fået nok!


Advertisement

Stribevis af fejl og mangler var kun begyndelsen. I dag står parret stadig med et køkken, som ikke lever op til forventningerne

29-årige Corinna Sørensen er stærkt utilfreds med forløbet. Nu ønsker hun bare at få pillet sit køkken ned igen. Privatfoto

29-årige Corinna Sørensen er stærkt utilfreds med forløbet. Nu ønsker hun bare at få pillet sit køkken ned igen. Privatfoto

Det begyndte som en god oplevelse hos Vordingborg Køkkenet i Herning en oktoberdag i 2020.

Men lige siden har køkkendrømmen udviklet sig til et regulært mareridt for 29-årige Corinna Sørensen og kæresten Jonas.

Parret fra Holstebro er blot de seneste i rækken af danskere, som føler sig godt og grundigt taget ved næsen af køkkenfirmaet.

Forkerte låger
I første omgang må parret vente til januar 2021 med at få sat deres nye køkken op, men da det endelig kommer, er der flere fejl.

– Der er ingen fryser med. Vi får skabe i forkerte farver, låger der ikke kan åbnes rigtigt og låger, der er revnet, indleder Corinna Sørensen.

Derefter forklarer den 29-årige lagermedarbejder fra Holstebro, at Vordingborg Køkkenet så i flere omgange sender nye ting med fejl og mangler. Først tre måneder senere ankommer de rigtige dele til Corinna og Jonas’ køkken.

Her kompenseres parret også med 5000 kroner, som skal dække udgifter til at få trukket strøm til et nye skab, der også skal fuges igen og for besværet med mange forkerte leveringer.

Artiklen fortsætter under billedet …

I første omgang var fryseren ikke med, da Corinna Sørensen fik sit køkken. I skrivende stund kan lågen til fryseren stadig ikke lukkes helt. Privatfoto

I første omgang var fryseren ikke med, da Corinna Sørensen fik sit køkken. I skrivende stund kan lågen til fryseren stadig ikke lukkes helt. Privatfoto

Et år senere
Et halvt år senere er frustrationerne dog stadig store, forklarer Corinna Sørensen til Ekstra Bladet:

– Jeg har bedt dem to gange nu om at komme og pille køkkenet ned igen. Det vil de ikke. Vi er kede af at kigge på det hver eneste dag. Det skaber bare unødvendig bekymring.

Ifølge Corinna Sørensen stopper mareridtet nemlig ikke, da hun og kæresten har fået kompensation og de rigtige dele til køkkenet.

Hun fortæller, at ovnen ikke varmer rigtigt og har store rustpletter, bordpladen er boblet op og lågen til fryseren kan ikke lukke ordentligt.

– Vores ovn varmer skævt, og vi kan ikke gøre den ren eller fjerne de rustpletter. Det kan jo ikke være rigtigt, at de allerede er kommet efter fem måneder, lyder det fra Corinna Sørensen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Sådan ser Corinna Sørensens bordplade ud. Vordingborg Køkkenet mener, at det er sket på grud af dårligt fugearbejde, som de ikke stod for. Privatfoto

Sådan ser Corinna Sørensens bordplade ud. Vordingborg Køkkenet mener, at det er sket på grud af dårligt fugearbejde, som de ikke stod for. Privatfoto

Flere utilfredse kunder
I august kunne Ekstra Bladet fortælle om både Maj-Britt og Camilla og Kristian, der også har haft kedelige købsoplevelser med Vordingborg Køkkenet.

Det har blandt andet fået direktør Hjalmar Hansen til at bruge knap 100.000 kroner på en bedre score på Trustpilot, viser en intern mail, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af.

Ekstra Bladet har foreholdt direktøren Corinna Sørensens kritik. Her lyder det blot i en mailsvar:

‘Vordingborg Køkkenet A/S ønsker desværre ikke at deltage, og har således ingen yderligere kommentarer,’ skriver Hjalmar Hansen.



Source link

Advertisement