Charlotte Bøving glad for at have udskudt brylluppet: ‘Nu er vi landet som familie’

Charlotte Bøving og kæresten Christina Jørgensen til et rød løber-arrangement sidste år.


Tredje gang er som bekendt lykkens gang.

Det er det i hvert fald for tv-lægen Charlotte Bøving og doulaen Christina Jørgensen, som nu endelig kan holde deres udskudte drømmebryllup lørdag 7. august i Sct. Jacobi Kirke i Varde med efterfølgende havefest ved deres fælles hjem med 122 af de nærmeste.

Men faktisk har ventetiden på at kunne give sit ja til sin eneste ene gjort godt, fortæller Charlotte Bøving til JydskeVestkysten.

»Det har bekommet os godt. Vi er landet som familie. Vi har lært hinanden endnu bedre at kende. Vi er blevet trygge, også når vi ikke er perfekte,« fortæller tv-lægen til mediet.


Charlotte Bøving og kæresten Christina Jørgensen til et rød løber-arrangement sidste år.


Charlotte Bøving og kæresten Christina Jørgensen til et rød løber-arrangement sidste år.
Foto: ANTHON UNGER

Vis mere

Parret skulle have været gift først i juni og så i august sidste år, men begge gange kom coronakrisen i vejen.

Med ønsket om et sommerbryllup fyldt med gæster måtte vielsen således skubbes til i år.

Charlotte Bøving og Christina Jørgensen har kendt hinanden siden 2014, men det var først i september 2019 til Dennis Knudsens søn Lucas’ barnedåb, at det slog gnister mellem dem.

Måneden efter blev Charlotte Bøving så skilt fra sin daværende kone Pernille, og den følgende nytårsaften gik den 54-årige tv-læge så på knæ for sin to år yngre nye kæreste.


Tv-lægen Charlotte Bøving har sin daglige gang i Jugendhuset i Varde. Hun er blandt andre kendt fra programmerne 'Lægen flytter ind' og 'Jagten på stilheden'.


Tv-lægen Charlotte Bøving har sin daglige gang i Jugendhuset i Varde. Hun er blandt andre kendt fra programmerne ‘Lægen flytter ind’ og ‘Jagten på stilheden’.
Foto: Celina Dahl

Vis mere

»Jeg nåede da at tænke ‘hvad nu, hvis hun ikke siger ja’, men der er vist ingen tvivl om, at vi er så glade for hinanden, og hun sagde jo ja,« fortalte en stormende forelsket Charlotte Bøving dengang til B.T.

Charlotte Bøving fik til sin store ærgrelse ingen børn, men hendes kommende kone Christina Jørgensen har bragt sine tre børn med ind i forholdet.

Nemlig den 31-årige søn Philip og døtrene Maya på 15 år og Alma på 9 år.

Charlotte Bøving har været gift tre gange tidligere med ekskonerne Bettina, Sandra og Pernille.



Source link