Bus-Razzia: Politiet sørgede for at ingen stak af


Advertisement

De fleste har oplevet at blive prikket på skulderen af en kontrollør i bussen, der vil se billet. De færreste har dog oplevet, at politiet assisterede kontrollørerne.

Men det var lige nøjagtig, hvad der skete torsdag den 7. oktober på Nørrebro i København.

Dette for at sikre, at busrazziaen forløb stille og roligt. Det fortæller Thomas Ahlburg, leder at Nørrebro og Østerbro nærpoliti, til TV 2 Lorry:

»Det var kontrollørerne fra Movia, der udførte selve billetkontrollen – men hvis en passager uden billet forsøger at stikke af, vil det være en overtrædelse af straffeloven. Derfor deltog vi med en håndfuld betjente for at sikre, at ingen løb fra regningen.«

Alligevel forsøgte én person at stikke af, men han er nu blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven. Det er nemlig ulovligt at tage bussen uden billet.

I alt blev der uddelt 179 bøder.

Movia er sammen med DSB, Metro Service og Arriva sat op på Gældsstyrelsens system. Og netop det system sørger for, at folk får betalt deres bøder, da det bruger folks indkomst til at betale gælden af.

Det gav sidste år selskaberne et tredoblet indtjening på kontrolafgift. Hele 116 millioner kroner.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide