Budstorm på pokalvindernes troldmand


Barnsley forsøger at slå klo i Randers FC’s vævre Tosin Kehinde og har fremsat utallige bud gennem den seneste periode 

Tosin Kehinde er vant til interesse. Her fortæller han om Manchester Uniteds jagt på ham.

Selv om Vito Hammershøy-Mistrati er ekstremt målvarm i disse uger, så er det en anden af Randers FC’s store offensive profiler, der påkalder sig størst international interesse op mod transfer-deadline.

Kronjyderne kommer til at blive udfordret på deres beslutsomhed omkring vævre Tosin Kehinde.

Barnsley, der sidste sæson spillede playoff om oprykning til Premier League, er voldsomt interesseret i Tosin Kehinde og forsøger ihærdigt at lande en aftale, der kan lokke Randers FC til et ja.

I halvanden måned har englænderne sværmet omkring den tidligere Manchester United-spiller.

Midt i juli landede det første bud på 4,5 mio. kr. på bordet i Randers.

Randers FC er garanteret indtægter på den anden side af 40 mio. kr. efter triumfen i pokalfinalen, da det garanterede adgang til et europæisk gruppespil.

Det giver Randers FC en god forhandlingsposition, hvilket Barnsley har fundet ud af den seneste periode.

Tosin Kehinde fik sit gennembrud i Randers FC sidste sæson. Foto: Ernst van Norde
Tosin Kehinde fik sit gennembrud i Randers FC sidste sæson. Foto: Ernst van Norde

Barnsley har fremsat gentagne tilbud til Randers FC, som gradvist er blevet hævet op omkring ti mio. kr.

Det ligger stadig en håndfuld millioner under, hvad Randers FC vil overveje at acceptere.

Som transferdeadline nærmer sig forbliver interessen for Tosin Kehinde stor, og ingen i Randers FC tør afskrive, at buddene op mod deadline kan ende med at blive så store, at det er umuligt at sige nej.

Randers FC har linet en lejespiller op fra Genk til at supplere offensiven. En lejeaftale med Stephen Odey er forhandlet på plads og ventes effektueret tirsdag.



Source link

Advertisement