Bubber og kæresten tager stort skridt

Bubber og kæresten skal snart finde en ny bolig sammen. Foto: Mogens Flindt


Bubber og Signe Rossing er på udkig efter deres første fælles hjem

Bubber og kæresten skal snart finde en ny bolig sammen. Foto: Mogens Flindt
Bubber og kæresten skal snart finde en ny bolig sammen. Foto: Mogens Flindt

Bubber og kæresten Signe Rossing er klar til at tage det næste skridt i deres forhold.

Iværksætter Signe Rossing har nemlig sat sit hus til salg, og det betyder, at parret nu ser sig om efter en nyt hjem, som de skal købe sammen.

Det skriver Her&Nu.

Huset i Charlottenlund er sat til salg for 20,5 millioner, og Rossing står dermed til noget af en fortjeneste, hvis hun sælger huset til udbudsprisen. Tilbage i 2017 købte hun nemlig sin eksmand ud af huset for 3,2 millioner kroner.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Bubber, at de to nu er klar til at starte et nyt eventyr sammen. Hvor og hvad det skal være, ved de dog endnu ikke.

– Vi må se, hvad der sker. Det er slet ikke på plads endnu, men det bliver dejligt med noget luftforandring, og at vi kan bygge noget op sammen, siger Bubber til Ekstra Bladet og fortsætter:

– Hvad det så skal være, finder vi ud af, og det tager vi meget stille og roligt. Men vi glæder os til det nye kapitel.

Bubber og Signe har kendt hinanden i mange år, men stod officielt frem som par i 2019. Foto: Rud Kofoed
Bubber og Signe har kendt hinanden i mange år, men stod officielt frem som par i 2019. Foto: Rud Kofoed

Bliver i nabolaget
Ifølge Bubber er en ting dog sikkert – de bliver på Sjælland i nærheden af deres familie og venner.

– Vi har ikke kig på noget bestemt endnu, men vi ved, at det skal være her, hvor vi har vores bagland, så vi er tæt på dem, vi er tæt på. Det er vigtigt for os, men hvad der præcis skal ske, tager vi stilling til, når huset er solgt, lyder det fra Bubber.

I april 2020 blev Bubber og Signe Rossing forældre til Alfred, og dermed blev Bubber far til fire. Fra sit forhold med ekskonen Ibsen har han nemlig tre voksne børn.

– Det går simpelthen så godt, og Alfred vokser og er blevet så stor. Han er bare dejlig, og vi nyder den her tid meget, siger Bubber.

Bubber og hans ekskone, Christina Ibsen, solgte sidste år deres fælles hjem for 8,1 millioner kroner.



Source link