Brutalt sendt hjem: ‘Den stak dybt’


Advertisement

Rikke havde egentlig regnet med at blive stemt ud i aftenens afsnit af ‘Robinson Ekspeditionen’, men alligevel var følelsen af at blive fravalgt stærkt ubehagelig

Selvom Rikke havde regnet med at blive stemt , så var det ikke særligt behageligt at sidde til ørådet og høre stemmerne blive læst op. Foto: NENT Group Danmark

Det blev Rikke, der måtte forlade ‘Robinson Ekspeditionen’ i aftenens afsnit 5, men det kom bestemt ikke bag på hende.

Hun så det tværtimod som helt naturligt, at hun som eneste pige fra det tidligere så tabervante Hold Nord var i overhængende fare for at blive ofret på sit nye hold.

– Det kom nul procent bag på mig, at jeg røg ud. Jeg vidste det, da vi tabte dysten og skulle i ørådet. For jeg var den eneste pige, der røg med over fra det gamle Hold Nord på mit nye hold, og jeg var udmærket klar over, at jeg ikke ville kunne nå at etablere en eller anden form for relation med mine nye medspillere. I det game, som vi var i, da ville de naturligt kigge mod pigen som det svageste led, fortæller Rikke.

Ikke svag
Og netop et svagt led fremstod hun som, da Rikke ikke formåede at kaste ordentligt med en krog i dysten om, hvem der skulle i ørådet.

Holdkammeraten Peter kalder i aftenens episode Rikke for ‘svag i dysterne’ sådan helt generelt, men det vil hun ikke høre tale om.

– Det kommer an på, hvad man lægger i ordet ’svag’. Jeg er fuldstændig enig i, at det er mig, der fucker op til sidst i den der krogkastnings-manøvre, som ikke går så godt, og som sender os i øråd, men for mig er det ikke svagt – det er mere bare sort uheld, eller hvis man skal være ’hård i filten’: dårligt. Det har intet med svaghed at gøre, siger Rikke.

Rikke fik alle stemmer undtagen den, hun selv havde givet til Peter, i 'Robinson Ekseditionen's afsnit 5. Foto: NENT Group Danmark
Rikke fik alle stemmer undtagen den, hun selv havde givet til Peter, i ‘Robinson Ekseditionen’s afsnit 5. Foto: NENT Group Danmark

 

På trods af, at Rikke egentlig havde forventet at være den, der blev stemt ud, var følelsen i ørådet stærkt ubehagelig.

– Der var en sindssygt trykket stemning til ørådene – også selv om vi bliver afbrudt nogle gange på grund af tv-optagelserne. Nu har jeg været i en del øråd, og jeg ved jo, at vi er en flok kynikere, der gerne tager røven på hinanden, men det dér med at høre ens navn blive råbt op så mange gange – den . Det gjorde den.

– Fik du det ud af ekspeditionen, du gerne ville?

– Jeg har været sindssygt tilfreds med, hvad jeg har fået ud af det. Jeg syntes, at det var pissehamrende hårdt, da jeg var der, fordi vi havde tabt så meget på Hold Nord. Vindermentaliteten havde lidt et knæk. Men vi havde det rigtig godt sammen dernede på trods af, at man får vist noget lidt andet på tv. Retrospektivt tror jeg ikke, at jeg havde gjort meget anderledes …



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide