Brøndby spiller 0-0 med Sparta Prag i Europa League


Advertisement

Brøndby måtte nøjes med 0-0 i den første europæiske gruppekamp på hjemmebane i 16 år

Brøndby måtte nøjes med uafgjort mod Sparta Prag. Foto: Lars Poulsen
Brøndby måtte nøjes med uafgjort mod Sparta Prag. Foto: Lars Poulsen

Efter 16 års fravær fra et europæisk gruppespil kom Brøndby på tavlen i den første kamp i Europa League.

0-0 mod Sparta Prag blev resultatet af den chancefattige kamp på Brøndby Stadion, hvor 18.867 tilskuere fik set, at selv om Brøndby er i spillemæssig krise i Superligaen, var der i perioder internationalt snit over præstationen mod de tjekkiske vicemestre.

Men det blev langt mere en hektisk og fysisk kamp frem for tekniske lækkerier på Brøndby Stadion.

Det var en kamp med meget få målchancer. Til gengæld blev gået til stjålet i en kamp, hvor Josip Radosevic kæmpede, sloges og spillede med et enormt hjerte og vilje i alle duellerne.

Brøndbys kroat var igen en af sit holds bedste i den europæiske nullert. Foto: Lars Poulsen
Brøndbys kroat var igen en af sit holds bedste i den europæiske nullert. Foto: Lars Poulsen

 

Han fremstod som Brøndbys bedste mand på en aften, hvor der også var fine præstationer fra Anis Ben Slimane og Simon Hedlund.

Niels Frederiksen gav debut til lejesvenden Marko Divkovic de sidste 20 minutter. Men kroaten nåede ikke at få sat et afgørende aftryk. Det var begrænset, hvad han kunne nå at udrette.

Mads Hermansen leverede en fin redning mod slutningen, da Dávid Hancko satte panden på et velplaceret hjørnespark.

Den unge Brøndby-målmand var bundsolid i opgøret mod Sparta Prag. Foto: Lars Poulsen
Den unge Brøndby-målmand var bundsolid i opgøret mod Sparta Prag. Foto: Lars Poulsen

 

Efter halvanden kamp med et firemands forsvar, havde Niels Frederiksen igen sadlet om, så Brøndby spillede med tre stoppere.

Det gav på mange måder god mening, fordi det gav meget frihed og plads til de to backs – Andreas Bruus og Kevin Mensah – til at fræse op og ned ad sidelinjen.

Bruus og Mensah var dynamiske og aggressive. De kom meget med, og Bruus havde også Brøndbys første farlige forsøg i kampens åbningsfase, da han sparkede lige forbi det tjekkiske mål.

Niels Frederiksen havde lagt en taktik, hvor det handlede om at presse tjekkerne højt på banen. De skulle tvinges til at fejle, så Brøndby kunne erobre bolden tæt på tjekkernes mål.

Det skete i flere tilfælde, men Brøndby sled med at finde de rigtige ideer, når de nærmere sig tjekkernes straffesparksfelt.

Frederiksens tropper kæmpede med at finde de offensive løsninger. Foto: Lars Poulsen
Frederiksens tropper kæmpede med at finde de offensive løsninger. Foto: Lars Poulsen

 

Der var i perioder meget fint spil ude på banen, men kreativiteten stoppede ofte, når Brøndby nåede frem til tjekkernes straffesparksfelt.

Defensivt var Brøndby også påpasselige og dygtige til at lukke tjekkerne ned, selv om Andreas Maxsø for en sjælden gang skyld lavede et par sjuskefejl og smed nemme bolde væk.

Brøndby spiller næste opgør i Europa League om 14 dage, når klubben skal en tur til Frankrig og møde gruppefavoritterne fra Lyon.

Lyon levede op til favoritværdigheden, da de vandt den første gruppekamp mod Steven Gerrards Rangers FC med 2-0 på udebane.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide