Brøndby i gigantisk favoritrolle: Serieklub venter


Advertisement

Der venter spillerne fra Danmarksserieholdet Allerød FK en kæmpe udfordring og en endnu større oplevelse i næste runde af pokalturneringen.

Det står klart efter lodtrækningen til tredje runde af den traditionsrige turnering, der fandt sted torsdag aften.

Vanen tro får det lavest rangerede mandskab lov at have hjemmebanefordel, hvorfor de danske mestre skal en tur nordpå til lidt mindre mondæne rammer en vanligt.

I alt 11 hold fra landets bedste række var i bowlen, og det var ifølge reglerne allerede givet, at de ikke kunne trække hinanden og skal spille på udebane.

Artiklen fortsætter under billedet …

Randers FC slog i maj Sønderjyske med 4-0 i sidste sæson pokalfinale. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers FC slog i maj Sønderjyske med 4-0 i sidste sæson pokalfinale. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

 

De forsvarende pokalvindere Randers FC må ligesom Brøndby påtage sig favoritrollen, når de møder Fremad Amager fra 1. division.

Akkurat som tilfældet bliver for det nuværende førerhold i Superligaen, FC København, der besøger Nykøbing FC fra 1. division i sin første kamp i turneringen.

FC Midtjylland skal på en mindre køretur østpå og dyste med Kjellerup fra Danmarksserien.

Kampene i tredje runde afvikles efter planen fra 21-23. september.

Udvalgte opgør i pokalturneringens tredje runde:

Lyngby – AaB

B1913 – Sønderjyske

Nykøbing – FC København

Kjellerup – FC Midtjylland

BK Frem – AGF

FC Helsingør – OB

AC Horsens – Silkeborg IF

Allerød FK – Brøndby IF

Fremad Amager – Randers FC

VSK Aarhus – FC Nordsjælland

Vordingborg/Vejle – Vanløse IF



Source link

- Advertisement -