Brøndby bekræfter: Angriber på plads


Advertisement

Brøndby har lejet den 22-årige offensivspiller Marko Divkovic i slovakiske DAC Dunajska Streda

Superligaklubben Brøndby har brugt transfervinduets sidste dag til at forstærke sin offensiv med kroaten Marko Divkovic.

Han er lejet i den slovakiske klub DAC Dunajska Streda, og Brøndby har sikret sig en købsoption på sin nye mand. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

– Vi har haft et ønske om at føje en angriber til vores trup, og med Divkovic får vi en rigtig dygtig spiller, som kan gå ind og bidrage til vores offensiv, siger Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen og tilføjer:

– Han er hurtig, teknisk rigtig stærk og så har han et rigtig godt spark med sit venstreben, ligesom han har et godt blik for sine medspillere. Vi er derfor rigtig glade for, at vi med Divkovic nu giver trænerteamet flere muligheder offensivt.

Marko Divkovic kommer på en lejeaftale. Foto: Brøndby
Marko Divkovic kommer på en lejeaftale. Foto: Brøndby

 

Mandag hentede Brøndby nordmanden Henrik Heggheim til sit forsvar, og derved bliver det for dette transfervindue.

– Med lejeaftalen på Marko Divkovic i dag og købet af Henrik Heggheim i går, så er vinduet lukket for os, og vi forventer ikke yderligere aktivitet, siger Carsten V. Jensen.

Divkovic har i sine fire sæsoner hos DAC Dunajska Streda bidraget med 31 mål i 143 kampe. Han har primært spillet som central angriber eller på en af kanterne.

Han står noteret for to kampe for det kroatiske U21-landshold.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide