‘Borgmesteren glider af på problemstillinger og henviser til andre. Det er det, man kalder ansvarsforflygtigelse’


Advertisement

Socialdemokraterne i Aalborg Kommune får hård medfart på sociale medier efter S-profils exit. Også borgerne undrer sig.

På Facebook er der flere, der retter deres undren mod borgmester Thomas Kastrup Larsen, efter rådmand Hans Henrik Henriksen med under to måneder til kommunalvalget har annonceret sit exit i lokalpolitik.

»Hvornår går det op for aalborgenserne, at deres borgmester har fået storhedsvanvid?« skriver Stefan Thomsen på Facebook.

Den kradse kommentar falder, efter B.T. i Aalborg i weekenden kunne fortælle, at den populære rådmands exit hænger sammen med, at han har følt sig udstillet og kastet under bussen af sin borgmester, Thomas Kastrup-Larsen.

Det er især sagen om kommunens udbygningsaftaler, der ifølge B.T.’s oplysninger har taget særlig hårdt på rådmanden. Udbygningsaftalerne betyder nemlig, at Hans Henrik Henriksens forvaltning, by- og landskabsforvaltningen, skal undersøges i en ekstern advokatundersøgelse.

Flere Facebook-brugere deler den holdning, at borgmester Thomas Kastrup Larsen er god til at stille sig op, når sagen er positiv, men anderledes ser det ud, hvis der foreligger kritik af kommunen:

»Det bekræfter bare det, man har hørt. Borgmesteren glider af på problemstillinger og henviser til andre. Det er det, man kalder ansvarsforflygtigelse. Men når det gælder selvpromovering, så står han forrest. Fortæller alt i rosende vendinger, som om det hele er hans fortjeneste,« skriver Freddy Christensen.

Også en enkelt politisk modstander har blandet sig i debatten.

»Det lover ikke godt for fremtiden, når S-rådmændene bliver dolket af deres egne. Selvom Hans Henrik har samlet sig nogle møgsager gennem tiden, så var udbygningsaftalerne nok den eneste, der stod hans navn på alene, resten har været beslutninger som også har andre ansvarlige,« skriver Morten Thiessen, der er byråd- og regionsrådskandidat for Konservative.





Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide