Bønnen til Damsgaard: Bliv her

Mikkel Damsgaards mål mod England har gjort ham endnu mere hot. Foto: Lars Poulsen


Han havde et varmt navn allerede inden EM, målet mod Rusland gjorde ham endnu mere hot, og åbningsmålet på Wembley i EM-semifinalen mod England har gjort Mikkel Damsgaard til et af sommerens allerstørste transferemner på den internationale scene.

Sportsdirektør Carlo Osti beder til, at danskeren, der netop er fyldt 21 år, bliver i italienske Sampdoria.

– Jeg tror, at han kan vokse endnu mere ved at blive hos Sampdoria i et år mere, og det er klart, at det er det, vi gerne vil have, siger Osti i et interview med RAI.

– Markedet bestemmer prisen uanset, hvad jeg siger, men det er klart, at vi taler om en spiller af absolut værdi, siger Osti.

Sampdoria peger dog også på, at de tog en form for chance, da de smed penge efter danskeren i FC Nordsjælland sidste sommer.

– Det skal siges, at Sampdoria foretog en vigtig investering i drengen, der kun havde spillet nogle kampe i den danske liga. Vi købte ham for otte millioner euro på et tidspunkt, hvor han havde spillet meget lidt, siger Osti.

Mikkel Damsgaards mål mod England har gjort ham endnu mere hot. Foto: Lars Poulsen
Mikkel Damsgaards mål mod England har gjort ham endnu mere hot. Foto: Lars Poulsen

 

Købsprisen på 50-60 millioner blev allerede meldt tredoblet i vinter.

Efter åbningsmålet mod Rusland hævede Sampdoria-præsident Massimo Ferrero prisen yderligere.

– Så I det Damsgaard-mål? Jeg skal give jer en fair pris, og i dag er det mindst 30 millioner euro. Men hvis han scorer igen vil prisen stige til 40 millioner euro, fortalte klubpræsidenten i slutningen af juni.

Det gjorde Damsgaard så mod England, og så må købsprisen altså være omkring 300 millioner kroner for interesserede klubber.

Sampdoria har netop skiftet træner fra Claudio Ranieri til Roberto D’Aversa, og han håber også at holde på danskeren.

– Jeg har fået garanti om, at der ikke bliver solgt ud af truppen, men at det hele afhænger af, om tilbud er for gode til ikke takke ja til. Vi vil klare til at hente erstatninger, siger D’Aversa til Football Italia.

Mikkel Damsgaard vil gerne til Spanien en dag. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Mikkel Damsgaard vil gerne til Spanien en dag. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

 

Klubber som Inter, Juventus, Tottenham og Liverpool er tidligere nævnt, men for Damsgaard er det måske El Mundo Deportivos rygte fra sidste weekend, der er mest interessant.

Her meldte Barcelona-avisen, at selveste FC Barcelona ville gøre sin interesse mere konkret i de kommende uger for at afvise andre bejlere.

Damsgaard selv har mange gange fortalt, at han gerne bliver i Sampdoria, hvor han har det godt, men i april fortalte han alligevel om, hvilken liga han gerne vil spille i ude i fremtiden.

– Altså jeg kan rigtig godt lide Italien, men Spanien har altid, siden jeg var lille, været et rigtig fedt sted, jeg også gerne vil hen, fortalte Mikkel Damsgaard til bold.dk.

Italienske Gianluigi Donnarumma og spanske Pedri menes at kæmpe om titlen som EM-slutrundens bedste unge spiller, mens Damsgaard sammen med englænderne Bukayo Saka, Declan Rice og Mason Mount ligger i feltet lige efter.

Efter målet på Wembley mod England blev Damsgaard hyldet i alverdens medier.



Source link