Bokse-playboy ramt af hård skæbne

Den tyske bokselegende René Weller er ramt af demens. Foto: Arno Burgi/Ritzau Scanpix


Tyske René Weller, der i 1986 mødte Gert Bo Jacobsen i en legendarisk kamp, er hårdt ramt af demens. – Han forlod huset for nogle uger siden og kunne ikke finde hjem igen, fortæller hans kone til Bild

Den tyske bokselegende René Weller er ramt af demens. Foto: Arno Burgi/Ritzau Scanpix
Den tyske bokselegende René Weller er ramt af demens. Foto: Arno Burgi/Ritzau Scanpix

Den tidligere tyske mesterbokser René Weller kæmper sit livs kamp.

Weller er ramt af demens, og som hans kone, Maria, siger til Bild, ‘går det ham ikke godt’.

67-årige René Weller vandt i 80’erne masser af kampe – og kvindehjerter.

Med sit flotte hår, hurtige fødder og stærke næver var han tysk boksnings golden boy. ‘Schöne René’ blev han kaldt, og som han selv sagde: ‘jeg er pænere nøgen end med tøj.’

René Weller nød tiden som playboy, men livet efter boksekarrieren har ikke været nemt for tyskeren.

René Weller fotograferet i 1983, hvor han hentede EM-bæltet i letvægt. Foto: Jörg Schmitt/Ritzau Scanpix
René Weller fotograferet i 1983, hvor han hentede EM-bæltet i letvægt. Foto: Jörg Schmitt/Ritzau Scanpix

Weller har været dømt for dokumentfalsk, hæleri og salg af stoffer. Nu er han ramt af demens.

For syv år siden fik han diagnosen, og nu fortæller Maria Weller offentligheden om sin berømte mands triste tilstand.

– Han forlod huset for nogle uger siden og kunne ikke finde hjem igen. Folk fra Pforzheim (tysk by tæt på Stuttgart, red.) bragte ham tilbage til mig, siger hun til Bild.

Lidt ældre læsere med bokseinteresse vil formentlig nikke genkendende til navnet René Weller.

Tilbage i 1986 mødte han Gert Bo Jacobsen i EM-kamp i Randers Hallen.

Gert Bo vandt på teknisk knockout og tilføjede dermed Weller det eneste nederlag, han fik i hele karrieren.

René Weller med sin kone, Maria. Fotoet stammer fra 2016. foto: Fredrik Von Erichsen/AP/Ritzau Scanpix
René Weller med sin kone, Maria. Fotoet stammer fra 2016. foto: Fredrik Von Erichsen/AP/Ritzau Scanpix

 

René Weller var en eminent bokser, og hans kone fortæller til Bild, at han indimellem på grund af sygdommen vender tilbage til bokseverdenen:

– Nogle gange kan han ikke sove om natten. Så ligger han under dynen og slår med knytnæverne. Minderne om hans karriere kommer op igen.

Selvom René Weller er hårdt ramt af demensen, kommer det ikke på tale, at han sende ham på plejehjem.

I hvert fald ikke endnu.

– Så længe jeg kan, vil jeg være der for René, siger Maria Weller, der er godt et år ældre end sin sygdomsramte mand.



Source link