Blæst bagover af succes: – Alt er skønt


Advertisement

Trine Dyrholm er lykkelig for, at der er blevet taget så godt imod ‘Margrete den Første’, som hun spiller hovedrollen i

Der var smil og godt humør, da Trine Dyrholm dukkede op til uddelingen af Lauritzen-prisen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Der var smil og godt humør, da Trine Dyrholm dukkede op til uddelingen af Lauritzen-prisen. Foto: Tariq Mikkel Khan

Anmelderne er enige. Charlotte Sielings nyeste spillerfilm, ‘Margrete den Første’, der netop nu kører i biograferne, er et hit.

Ekstra Bladets anmelder kvitterede sidste uge med fem stjerner og ordene ‘mageløs præstation’, og han er ikke ene om at være imponeret over filmen med Trine Dyrholm i hovedrollen som Margrete Valdemarsdatter.

49-årige Trine Dyrholm har efterhånden prøvet lidt af hvert, og det er da heller ikke første gang, hun er en del af en film, der bliver rost fra alle sider. Alligevel sidder hun altid med samme nervøse følelse, når hendes film har premiere.

Det fortæller hun, da Ekstra Bladet møder hende til uddelingen af årets Lauritzen-prisen.

– Det er gået så dejligt med vores film. Alt med filmen har bare været skønt. Jeg er dybt taknemmelig over, at det er gået så godt. Det er altid så nervepirrende, indtil vi får mødt publikum og anmeldere, og det hele er bare dejligt, siger hun.

Trine Dyrholm er altid nervøs, inden hendes projekter møder offentligheden. Foto: Tariq Mikkel Khan
Trine Dyrholm er altid nervøs, inden hendes projekter møder offentligheden. Foto: Tariq Mikkel Khan

Selvom det store succes måske ikke ligefrem kommer bag på hende, så kan hun heller aldrig helt være sikker på, at det bliver en succes på forhånd.

– Jeg var i hvert fald nervøs. Det er jeg altid, når det betyder noget. Sådan er det jo … heldigvis. For ellers ville det jo være lige meget. Det har været en meget, meget stor oplevelse at lave denne film, og at Hendes Majestæt kommer til premieren, anmelderne har taget så godt imod den, siger hun og forsætter:

– Jeg har rejst Danmark rundt for at møde publikum i biograferne, og jeg har mødt de passionerede biografejere, som har knoklet under corona. Det har været meget rørende at se, hvordan folk gerne vil i biografen, og de folk gerne vil lave events for dem.

Efter en periode med masser af run på slapper Trine Dyrholm i øjeblikket af, hvor hun på nær nogle møder og små arbejdsopgaver sørger for at nyde livet med familien og venner, inden det igen går løs med endnu hemmelige projekter næste år.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide