Hjem 112 Bitre fædre: Pigernes mor snød kommunen

Bitre fædre: Pigernes mor snød kommunen

af Extra Avisen


Far til den yngste af voldsdømt mors fire døtre er dybt frustreret over, at Odense Kommune ikke handlede på hans og andres nødråb om grove overgreb mod børnene

De tre fædre (billedet), pigernes mormor, skole og anonyme borgere lavede hele 13 underretninger fra 2005 til 2020. Det var først, da den ældste datter fik overskud til at lave en underretning, at snebolden rullede. Ekstra Bladet har valgt at anonymisere fædrene for at undgå at identificere døtrene. Foto: Tim Kildeborg Jensen
De tre fædre (billedet), pigernes mormor, skole og anonyme borgere lavede hele 13 underretninger fra 2005 til 2020. Det var først, da den ældste datter fik overskud til at lave en underretning, at snebolden rullede. Ekstra Bladet har valgt at anonymisere fædrene for at undgå at identificere døtrene. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Jesper kæmper med frustration og bitterhed rettet mod Odense Kommune.

Han er far til den yngste af fire søstre, der har sagsøgt Odense Kommune for hver 300.000 kroner for ikke at have reageret på de mange underretninger, som kommunen fik om bekymrende forhold i pigernes hjem og opvækst hos moren i et på overfladen velfungerende hjem i Odense.

Jesper taler også på vegne af de to andre fædre til de fire piger. Moren blev i februar i år idømt to års fængsel ved Retten i Odense.

De fire søstres mor blev i februar i år idømt to års fængsel for psykisk og fysisk vold fra 1996 og frem til sin anholdelse i november sidste år.

Den 48-årige kvinde blev dømt for vedvarende vanrøgt, psykisk vold, fysisk mishandling og nedværdigende behandling. Det dækker blandt andet over, at hun har presset nåle ind under en af døtrenes negle, så det blødte, taget kvælertag og tvunget dem til at slikke gulvet og kaldt dem luder, klam, mongol og abe. Et af børnene fik børstet tænder så hårdt, at tandkødet begyndte at bløde. I flere tilfælde græd døtrene af smerte.

p730

 

Samtidig pålagde dommeren kvinden at betale 30.000 kr. i tortgodtgørelse til hver af døtrene. Et beløb der ifølge dommeren var mindst dobbelt så højt som praksis.

Retsformanden fastslog, at det i forhold til strafudmålingen var skærpende, at moderen reelt var døtrenes eneste omsorgsperson. Pigernes fædre har i lange perioder været lagt for had og kørt ud på et sidespor af moderen.

Moderen ankede først på stedet, men opgav senere anke og modtog dommen.


– Jeg har følt mig ekstremt dårligt behandlet lige fra starten af. De har ikke villet lytte til mig allerede meget tidligt i forløbet, siger Jesper.

Han prøvede at få socialrådgiverne og deres chefer til at begribe, at han var den tredje far, der kæmpede for, at kommunen greb ind. ’I må kunne se en rød tråd i det, pigernes mor laver’, insisterede han.

Men intet skete. I stedet følte Jesper, at socialrådgiveren tog morens parti allerede tidligt i forløbet.

Læs her Ekstra Bladets interview med den ældste af søstrene.

Og selvom han er glad for, at moren til hans datter er blevet dømt ved retten, så retter hans vrede sig ’100 procent mod Odense kommune’.

– Jeg har ingen tillid til dem. Den ligger på lig nul.

– Man kan også sige, at det er menneskeligt at fejle?

– Det kan da ikke passe, at det er menneskeligt at fejle mange gange. Hvis du gør det på det private arbejdsmarked, så bliver du fyret, konstaterer den 56-årige fynbo.

Han er overbevist om, at kommunen har ladet sig snyde af, at pigerne boede i et pænt hjem, der på overfladen så hyggeligt og velfungerende ud.

Håber på læring
Og han har på egen krop oplevet, at moren er dygtig til at manipulere sine omgivelser. Men det var kommunen advaret om i de mange underretninger, der kom fra flere sider.

– Hvis de ikke kan gennemskue det, så mangler de simpelthen nogle grundlæggende værktøjer til at håndtere en som hende, som er manipulerende.

– Og med 13 indberetninger så må der være noget galt. Man laver ikke en indberetning for sjov.

De fire søstre har nu stævnet Odense Kommune for samlet 1,2 millioner kroner for ikke at have grebet ind.

– Er det en oprejsning for dig, hvis kommunen bliver stillet til ansvar?

– Ja, det er det faktisk. 300.000 kroner til hver af pigerne, det er, hvad det er. Men vi gør det lige så meget for at se, om Odense kommune kan lære af den her sag, så vi ikke sidder med nogle andre børn om to eller tre år, der har været udsat for det samme. De må kunne stoppe det noget før, siger Jesper.

Han mener ikke, at kommunens folk har taget sagen seriøst nok.

– I den her situation sætter de nyuddannede socialrådgivere til at køre en så kompliceret sag. Jeg synes i bund og grund bare, at de ikke har været dygtige nok.

Odense Kommune har ingen kommentarer til stævningen.

– Når vi får en stævning med et erstatningskrav, så går der et rent juridisk arbejde i gang. Det er vigtigt, at det bliver behandlet fuldstændig korrekt, oplyser en kommunikationsansvarlig fra Odense Kommune, som ikke kan give en tidshorisont for, hvornår de kommer med et svar på stævningen.

Det kan være svært som socialrådgiver at se igennem facaden i børnefamilier, som umiddelbart fremstår velfungerende.

Det siger Signe Færch, fungerende næstformand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun udtaler sig generelt og ikke om den konkrete sag.

Derfor kan hun heller ikke udtale sig om, hvordan det kan ske, at en kommune ikke griber ind på trods af utallige underretninger.

p730

– Det er klart, at det er lettere at opdage omsorgssvigt, hvis vi har et barn, der ikke kommer i bad, ikke kommer i skole eller har fysiske mærker. Der er vi dybt afhængige af, at børnene selv viser, at de mistrives.

– Er det ikke meget at lægge over på børnene?

– Vi skal bestemt ikke lægge det over på børnene. Jeg tror, at vi skal tænke, at vi som voksne skal sikre os, at de her børn får mulighed for at få hjælp. Blandt andet derfor arbejder vi for, at der er socialrådgivere på alle skoler, så der er voksne professionelle til at få øje på de her børn, siger Signe Færch.

– Er socialrådgivere klædt på til at kigge igennem forældres manipulation?

– Vi er trænet i at lave analyser af en situation med udgangspunkt i børns adfærd og udsagn og spotte mistrivsel. Men når det er sagt, så er det vanvittigt kompliceret og svært, hvis der er et barn, der enten ikke fortæller eller viser tydelige tegn på mistrivsel. Det er derfor, vi altid gerne vil blive bedre, siger hun.

Fra politisk side er det netop besluttet, at der skal udvikles en overbygning til socialrådgiveruddannelsen, hvor dem, der sidder på børneområdet, blandt andet får øget træning i at tale med børn i anerkendelse af, at det er et kompliceret område.

– I de her meget komplicerede sager er det også afgørende, at man som socialrådgiver har tiden til at fordybe sig og ikke har et meget stort arbejdspres for at komme videre til næste sag, siger hun.




Source link

Flere Artikler