‘Bennifer’ er stormende forelskede: ‘Det er en meget lykkelig tid i mit liv’


Advertisement

De smiler, kysser og kan knap holde fingrene fra hinanden. Efter 17 års adskillelse opfører kendisparret Ben Affleck og Jennifer Lopez sig næsten som to kåde teenagere.

Og de er da også stormende forelskede og lykkelige. Det giver Ben Affleck nu indsigt i.

»Jeg er lykkelig. Det er en meget lykkelig tid i mit liv. Livet er godt,« lød det fra 49-årige Ben Affleck til underholdningsmediet Extra, da han søndag ankom til premieren på sin nye film ‘The Tender Bar’.

Filmen er den anden, som Ben Affleck har i biograferne netop nu. For en måned siden var der premiere på filmen ‘The Last Duel’ i Italien. Her ankom Ben Affleck på den røde løber med superstjernen Jennifer Lopez.




Så lykkelig ser man ud, når man har genfundet kærligheden efter 17 år.

Vis mere

Det var første gang, at parret viste sig offentligt sammen, siden de fandt sammen igen i foråret.

Derved virker det til, at Ben Affleck virkelig er kommet på toppen igen efter en hård periode med alkoholproblemer og skilsmisse.

Det var i 2018, at Affleck blev skilt fra skuespillerinden Jennifer Garner, som han har tre børn med. Parret havde været sammen i 13 år, men blev skilt grundet Afflecks alkoholproblemer. Affleck har siden fortalt, at han fortrød skilsmissen.

»Den ting, jeg fortryder mest i mit liv, er min skilsmisse,« har Affleck tidligere udtalt til New York Times, hvor han også fortalte om sit alkoholproblem.

I foråret fandt han dog glæden igen, da han fandt sammen med 52-årige Jennifer Lopez. Angiveligt begyndte Ben Affleck at skrive breve til Lopez, da det begyndte at knase i hendes forhold til baseballstjerne Alex Rodriquez, som hun var forlovet med, har anonyme kilder fortalt til TMZ.

Parret var forlovet for 17 år siden, men slog op kort inden deres bryllup grundet for meget pres. Siden giftede Jennifer Lopez sig med sin ven Marc Anthony, som hun fik tvillinger med. Parret blev senere skilt, og Jennifer Lopez kom sig tilsyneladende aldrig helt over Affleck.

»Jennifer så altid Ben som ‘ham, der slap væk’,« har en kilde tæt på parret fortalt til Pagesix.

Og gammel kærlighed ruster aldrig, som man siger, og siden maj har ‘Bennifer’, som de kaldes, været et par igen.


Kan man se mere lykkelig ud? Jennifer Lopez og Ben Affleck troppede i september op sammen til premieren på 'The Last Duel'?


Kan man se mere lykkelig ud? Jennifer Lopez og Ben Affleck troppede i september op sammen til premieren på ‘The Last Duel’?
Foto: YARA NARDI

Vis mere



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide