Beboer i Kongsberg: – Det er farligt


Advertisement

Et stort antal politipatruljer og ambulancer er til stede i den norske by Kongsberg, hvor flere er døde under et angreb

En pil sidder fast i en husvæg, efter at en gerningsmanf har skudt med bue i den norske by. Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix

Onsdag er den norske by Kongsberg ramt af et angreb, som har efterladt flere døde og såret.

Ifølge politiet er en formodet gerningsmand blevet anholdt, efter at han skulle have angrebet folk med bue og pil.

Sådan lød det tidligere onsdag aften fra Øyvind Aas, der er politichef i Sør-Øst politidistrikt, på en pressekonference.

Øyvind Aas oplyser, at politiet først på aftenen onsdag fik opkald fra flere mennesker i Kongsberg, der havde observeret en mand med bue og pil.

Artiklen fortsætter under billedet  …

Politi til stede i det centrale Kongsberg. Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix
Politi til stede i det centrale Kongsberg. Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix

 

Helt sygt
Byens borgere blev før pågribelsen af gerningsmanden opfordret til at blive indendøre. En af de borgere, der på det tidspunkt sad hjemme i og fulgte med i tragedien er Sebastian Benjaminsen, der bor i området i Kongsberg.

Han fortæller til Dagbladet, at han er rystet over situationen i byen.

– Det er helt sygt. Det er ikke normalt at gøre sådan noget. Det er farligt, jeg føler mig nervøs. Jeg har en forlovet her, som også er ret nervøs.

– Der har været meget politi i området. Vi hører konstant politihelikoptere flyve rundt. Vi fik for nylig besked på at blive indendørs. Udenfor har der været politi med lommelygter, der har set sig omkring, fortsætter han.

Politichef Øyvind Aas tilføjer, at det endnu er for tidligt at sige noget om motivet bag angrebet. Derfor kan han heller ikke svare på, om der kan være tale om et terrorangreb.

Der er ikke umiddelbart sat tal på, hvor mange ofre, der er tale om. Men politiet har varslet en pressekonference igen klokken 22 onsdag aften.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide