Astronomer ser samme stjerne eksplodere tre gange, forudser næste gang i 2037


Advertisement

Én bestemt supernova hjemsøger teleskoperne på Niels Bohr Instituttet, men der er en ganske naturlig forklaring på fænomenet

Tre gange supernova - og måske en fjerde på vej? Til ventre ses et billede af hoben fra 2016, hvor lyset fra den samme eksploderende stjerne ses tre steder på himlen. Til højre ses samme område i 2019, hvor stjernen nu er væk, (Foto: S. Rodney, G. Brammer, J. DePasquale, P. Laursen)

Tre gange supernova – og måske en fjerde på vej? Til ventre ses et billede af hoben fra 2016, hvor lyset fra den samme eksploderende stjerne ses tre steder på himlen. Til højre ses samme område i 2019, hvor stjernen nu er væk, (Foto: S. Rodney, G. Brammer, J. DePasquale, P. Laursen)

Forestil dig, at du kommer gående ned ad gaden og får øje på den samme forbipasserende ikke bare én gang, men hele tre gange.

Sammenligningen er ganske vist sat på spidsen, men den kan til dels bruges til at forstå den opdagelse, som danske forskere fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har gjort sig.

Ved hjælp fra Hubble-rumteleskopet er det nemlig lykkedes dem at fange billeder af den samme stjerneeksplosion – en supernova – hele tre gange. Og forskerne forudser, at det samme lysglimt fra supernovaen, der har fået navnet SN-Requiem, igen vil kunne ses i år 2037.

Forskernes opsigtsvækkende observationer er en del af et studie, som de danske forskere sammen med kolleger fra udlandet har publiceret i tidsskriftet Nature Astronomy, oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

– Vi har en håndfuld billeder af lignende supernovaer, men aldrig før en supernova, der er så gammel, som vi har tre billeder af, siger Gabriel Brammer, der er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, til DR, ifølge Videnskab.dk.

For at forstå, hvordan forskerne har set lysglimtet fra den 10 milliarder år gamle stjerneeksplosion hele tre gange – og forudsiger en fjerde observation om 16 år – skal vi tilbage til den tyske fysiker Albert Einstein og den gode gamle relativitetsteori.

Læs mere på Videnskab.dk: Store opdagelser: Einsteins relativitetsteori

I relativitetsteorien gælder det nemlig, at tyngdekraften beskrives som en ‘krumning’ af selve rummet – en krumning, der skabes af de mange tunge objekter i rummet.

De allertungeste strukturer, såsom samlinger af flere hundrede eller flere tusinde galakser, er i stand til at afbøje lys fra bagvedliggende galakser så meget, at lyset sendes ned fra flere retninger, skriver Københavns Universitet i pressemeddelelsen, ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se en videoforklaring på fænomenet.

Og det er derfor, skriver universitetet, at forskerne har fanget lysglimt fra supernovaen, der har svævet rundt i en fjern og bagvedliggende galakse, ikke bare en men hele tre forskellige steder på himlen.

Hvis et fjerde lysglimt fra eksplosionen af SN-Requiem vil vise sig om 16 år, i 2037, som forskerne fra Københavns Universitet forudser det, vil det i første omgang være med til at bekræfte forståelsen af tyngdekraft.

Det vil også gøre os klogere på selve Universitet og forståelsen af, hvordan det udvider sig, forklarer Gabriel Brammer i pressemeddelelsen, ifølge Videnskab.dk.

– At forstå universets struktur er en topprioritet for de største jordbaserede observatorier og internationale rumorganisationer i løbet af det næste årti. Planlagte fremtidige undersøgelser vil dække en stor del af himlen og forventes at afsløre snesevis eller endda hundredvis af sjældne tyngdelinser med supernovaer som SN Requiem.

Andre artikler på Videnskab.dk

Vildsvin i vild redningsaktion: Udviser en kompleks form for empati, mener forskere

Forskere lærer køer at gå på toilettet

Unge mænd dypper deres klunker i soja og poster det på TikTok



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide