Hjem Underholdning Anmelder om Avicii-biografi: ‘Absurd læsning’

Anmelder om Avicii-biografi: ‘Absurd læsning’

af Extra Avisen


20. april 2018 gik den svenske superstjerne dj Avicii bort, 28 år gammel.

I en ny biografi fortæller den prisbelønnede svenske journalist Måns Mosesson nu historien om, hvordan det kunne gå så galt for det unge talent, hvis hits har op mod 1,5 milliarder afspilninger på Spotify.

Og det er en fortælling, som i den grad chokerer.

I hvert fald hvis man skal tro på VG’s anmelder, Oda Faremo Lindholm, som giver biografien fem ud af seks stjerner.


Den afdøde dj og producer Avicii.


Den afdøde dj og producer Avicii.
Foto: SOCIAL MEDIA

Vis mere

I bogen kan man blandt andet læse om Aviciis frygt for at skuffe publikum og hans stress over sin succes, som medførte så voldsomt et arbejdspres, at han begyndte at dæmpe presset med alkohol og receptpligtig medicin.

På trods af dette skal hans team – anført af manageren, Arash Pournouri – have presset mere og mere arbejde ned over hovedet på den unge dj.

»Det er direkte absurd at læse, hvordan Bergling blev presset til at arbejde,« skriver VG’s anmelder og fortsætter:

»Hans bedste ferieminde er, da han blev indlagt på sygehuset med en akut infektion i bugspytkirtlen, fordi dér var der ingen, som pressede ham.«

I bogen bliver det også beskrevet, at Avicii selv var en medførende faktor til, at hans helbred blev kørt helt i sænk.

Selvom han 2016 forsøgte at redde sig selv ved at sætte alle optrædener på pause, så var det dog for sent.

I bogen bliver det fortalt, hvordan det hårde pres på daværende tidspunkt allerede havde sat for store fysiske og psykiske spor på Aviciis helbred.

»At læse bogen om Avicii er som at se en ulykke ske langsomt i en film. I efterklogskabens lys kan man sagtens se, hvor det bærer hen,« skriver anmelderen.



Source link

Flere Artikler