Anmeldelse af ‘Smagen af sult’: Som at gå på fin restaurant uden at blive rigtig mæt

Anmeldelse af 'Smagen af sult': Som at gå på fin restaurant uden at blive rigtig mæt


‘Smagen af sult’ er på papiret en film, der har alle de rigtige komponenter. En verdenskendt dansk skuespiller, Nikolaj Coster-Waldau, et spændende trekantsdrama toppet med lækre billeder og skuespilpræstationer.

Alligevel går man ud af biografen med en flad fornemmelse, fordi filmen desværre bliver en noget prætentiøs omgang og går mere op i at være kunst end bare en god film.

I ‘Smagen af sult’ følger vi det smukke par Maggie og Carsten, der brænder for smuk mad, ejer den smukke michelinrestaurant Malus, har to smukke børn, en smuk lejlighed i indre by – og et endnu smukkere sommerhus i Sverige.

Men de mangler bare én ting: en michelinstjerne.




Foto: PR Foto

Vis mere

Under det, der tilsyneladende endelig er et besøg fra en af de eftertragtede og frygtede 1’ere – som er kode for en michelinanmelder – dukker et brev pludselig op i restauranten.

‘Din kone elsker en anden’ står der – og så har vi balladen.

Skuespillerne leverer over hele linjen fremragende præstationer. Nikolaj Coster-Waldau er god som gourmetkokken Carsten, der i jagten på sin michelinstjerne ofte glemmer at være et ordentligt menneske.

Som når han skælder sin datter ud for at vælte en bøtte vinagrette, der skulle hældes over hans perfekte østersservering. Eller når han fyrer sin køkkenchef og sender hele personalet hjem, fordi en ret ikke er serveret med den perfekte citron.


Nikolaj Coster-Waldau gør det godt i rollen som gourmetkokken Carsten.


Nikolaj Coster-Waldau gør det godt i rollen som gourmetkokken Carsten.

Vis mere

Som forberedelse til rollen har Coster-Waldau stået i lære hos michelinkok Rasmus Kofoed, der har ført restaurant Geranium til tre michelinstjerner, og man kan tydeligt se, at den danske ‘Game of Thrones’-stjerne har taget ved lære. Det er smukke billeder, når han skærer, anretter, smager og dufter på sin gourmetmad.

Selvom Coster-Waldau uden tvivl er filmens største stjerne – og trækplasteret når biograferne skal sælge billetter – så er det Katrine Greis-Rosenthal, der i rollen som Maggie virkelig brillerer. Hun har de seneste år gjort det godt i flere danske film, men i ‘Smagen af sult’ brænder hun for alvor igennem og viser sit kæmpe talent.

Nicolas Bro er ligeledes eminent som Carstens lillebror Torben, der også er kok, men ikke har helt så fine fornemmelser.

»Hvad fanden er der nu galt med en karrysild fra glas,« lyder det eksempelvis, da Carsten insisterer på en gourmetkreation af en sildemad på en sommerhustur.

Og egentlig bliver det også på metaforisk vis det, man som seer tænker: Kunne det hele ikke bare være en anelse mere simpelt?

Det hele er flot, lækkert og lidt for poleret, og filmen fortaber sig flere steder i smukt filmede scener og greb, der virker til mest at være for instruktørens egen forfængeligheds skyld.

Når filmens titel skal vises, står der ikke bare ‘Smagen af sult’, men: ‘Hr. Boes Smagen af sult’. Med reference til filmens instruktør, Christoffer Boe. Instruktøren er nemlig lige så vigtig som filmen selv, må vi forstå.

Konsekvensen bliver, at ‘Smagen af sult’ er en film, man ikke for alvor mærker, og vi kommer aldrig helt derind, hvor vi virkelig føler med karaktererne, fordi det hele bliver lidt for meget overflade i stedet for at være rigtige menneskefølelser.

På den måde ender filmen med at blive lidt samme oplevelse, som når du går på en fin og dyr restaurant med store forventninger – men forlader stedet sulten, fordi der egentlig ikke var mad nok. Og så er det altså lige meget, at det var en fin restaurant.

‘Smagen af sult’ har premiere 24. juni.



Source link