Anklages for ‘falske ben’: Sådan er jeg født


Advertisement

Anna David svarer tilbage på kritik om, at hendes ben er retoucheret på et billede, sangerinden har lagt op på Facebook

Foto: Mogens Flindt

I et opslag på Facebook glæder Anna David sig over, at hendes nye musikvideo snart bliver udgivet.

Den glæde bliver dog hurtig vendt til at handle om sangerindens ben. Mens nogle skriver, at hendes ben ser smukke ud, er der andre, der giver udtryk for det modsatte.

Faktisk bliver sangerinden fremstillet som en dårlig rollemodel, fordi hendes ben er slanke.

Der er f.eks. en person, der skriver følgende i kommentarsporet:

‘Undskyld, men det filter/retouchering/Whatever, der gør dine ben SÅ tynde, er ikke et sundt billede at lægge op. Det får dine unge følgere til at få urealistiske/usunde idealer at skulle leve op til. Jeg er IKKE imod dig, Anna, men billedet.’

‘Der er intet filter eller retouchering. Mine ben har alle dage været slanke. Sådan er jeg født,’ forsikrer Anna David efterfølgende sine følgere om.

Anna Davids mor, Margaretha David, melder sig også på banen og fortæller, at det er hende, der har taget billedet af sin datter med en ‘simpel’ mobiltelefon, som hun selv udtrykker det.  

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at hun får kommentarer om hendes udseende, siger den 36-årige sangerinde til Ekstra bladet.

– Det er sjældent, jeg får negative kommentarer. Det eneste, jeg ellers har fået af negative kommentarer, er, at jeg er for tynd. Det lader jeg mig ikke påvirke af. Jeg lader mig heller ikke påvirke af, hvis der er nogen, der skriver, at jeg er den smukkeste i landet.

Selvom hun ikke lader sig påvirke af folks meninger om hendes udseende, er der alligevel noget, der går hende på.

– Mit eneste problem kan være, når folk påstår mine ben er retoucheret, og at jeg derved bliver kaldt for en dårlig rollemodel for børn og unge, siger Anna David og tilføjer, at hun altid lægger anstændige billeder op på de sociale medier.





Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide