Hjem Sport Anklage mod Maradona: Voldtog 16-årig

Anklage mod Maradona: Voldtog 16-årig

af Extra Avisen


37-årig kvinde anklager nu afdøde Diego Maradona for at have voldtaget hende, mens hun var teenager

Anklage mod Maradona: Voldtog 16-årig

Han har indrømmet doping, narkomisbrug og lidt for nært forhold til mafiaen i Napoli.

Han har sågar indrømmet at have brugt hånden, da han scorede på Peter Shilton.

Men nu må Diego Maradona fra graven også sande, at han anklages for at have begået voldtægt. Og det endda mod en blot 16-årig pige.

Det er pigen selv, der i dag er blevet 37 år, der står frem og fortæller historien, der er 20 år gammel og fandt sted, da hun var 16 – og han 40 år.

Hun hedder Mavys Alvarez og lærte Diego Maradona at kende, da han var indlagt for sit narkomisbrug på en klinik i Havana, Cuba.

Den hårdnakkede påstand, som Maradona selv af åbenlyse årsager ikke er i stand til at forholde sig til, relaterer til en episode, der fandt sted i Havana.

Diego Maradona anholdes i foråret 1994 efter at have skudt efter journalister med et haglgevær. En af mange skandaler, der fulgte legenden. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Diego Maradona anholdes i foråret 1994 efter at have skudt efter journalister med et haglgevær. En af mange skandaler, der fulgte legenden. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

 

Her voldtog han hende ifølge anklagen på en klinik, mens Mavys’ mor befandt sig i lokalet ved siden af. Det fortalte kvinden på et pressemøde mandag.

– Han dækker min mund til, han voldtager mig, jeg ønsker ikke at tænke for meget over det, sagde hun.

– Jeg stoppede med at være en pige, al min uskyld blev stjålet fra mig. Det er hårdt. Man stopper med at opleve de uskyldige ting, en pige på den alder skal opleve, kom det.

Mavys Alvarez har også afgivet forklaring til det argentinske justitsministerium, der er ved at undersøge, om Maradona og dennes følge stod for illegal handel mellem Cuba og Argentina.

Maradonas advokat før hans død, Matias Morla, har ikke reageret på Mavys Alvarez’ anklager.

Hun har tidligere fortalt, at Maradona og hun havde et forhold, som hun frivilligt var gået ind i.

p730

Mavyz Alvarez holder et billede, hvor hun ses sammen med blandt andre Diego Maradona. Foto: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix
Mavyz Alvarez holder et billede, hvor hun ses sammen med blandt andre Diego Maradona. Foto: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix
Diego Maradona er en af få spillere, der har optrådt i fire VM-slutrunder - og to på hinanden følgende VM-finaler. Her i 1990, hvor han og Argentina tabte 1-0 til Vesttyskland. Foto: Frank Kleefeldt/AP/Ritzau Scanpix
Diego Maradona er en af få spillere, der har optrådt i fire VM-slutrunder – og to på hinanden følgende VM-finaler. Her i 1990, hvor han og Argentina tabte 1-0 til Vesttyskland. Foto: Frank Kleefeldt/AP/Ritzau Scanpix

 

At det kunne finde sted skyldtes dog udelukkende, at hendes familie havde accepteret det, fordi Maradona var nær ven med Cubas daværende præsident, Fidel Castro.

– Min familie ville aldrig have accepteret det, hvis ikke den cubanske regering havde været involveret, har hun fortalt.

– De blev tvunget til at acceptere et forhold, der ikke var godt for dem – eller for nogen anden.

Den cubanske regering har ikke reageret på historien.

Mavys Alvarez erkender, at det ikke er let at være tilbage i Argentina, hvor Diego Maradona fortsat står som den vel nok største folkehelt i landets historie.

– Men jeg fortæller det, så jeg kan hjælpe kvinder og alle ofre for illegal handel. At hjælpe dem på en eller anden måde. Det er tanken.

– Men det er svært at være her i hans land og se, at han er overalt. Han er et idol, men på samme tid husker jeg ham og alt omkring ham som noget ulækkert.



Source link

Flere Artikler