Ambassade ramt af mystisk syndrom


Advertisement

USA efterforsker igen det mystiske Havana-syndrom, der nu er reporteret på den amerikanske ambassade i Bogoto

Joe Biden sværger igen på, at finde dem der står bag syndromet. Reuters

Blot få dage før USA’s udenrigsminister, Anthony Blinken, skulle besøge den amerikanske ambassade i Bogota, er der rapporteret nye potentielle tilfælde af det mystiske havana-syndrom på ambassaden.

Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt BBC.

Tirsdag bekræftede den amerikanske ambassadør i Colombia, Philip Goldberg, at der siden midten af september er bekræftet et antal ‘uforklarlige sundheds-tilfæde (UHI’s) – en beskrivelse der af den amerikanske regering bliver brugt om havana-syndromet.

Siden har den colombianske præsident, Iván Duque bekræftet, at en efterforskning, der primært ledes af USA, er sat i gang.

Så sent som i fredags blev der også rapporteret om tilfælde af Havana-syndromet på USA’s ambassade i Berlin. Kort efter udtalte præsident Joe Biden, at han svor at finde årsagen til syndromet og dem, der står bag.

Smertefuldt
Havana-syndromet er en række uforklarlige sanseproblemer og fysiske smerter, som har ramt over 130 amerikanske diplomater, spioner og soldater i udlandet.

Syndromet er kendetegnet ved, at personer får en smertefuld lyd for ørerne og oplever træthed og svimmelhed.

Havana-syndromet blev først opdaget i 2016 i Cubas hovedstad Havana. Her havde 22 amerikanske diplomater og familiemedlemmer på mystisk vis har fået permanente høreskader eller hjerneskader under deres ophold i Cuba. De mærkværdige trykbølgeangreb, der kom efter høje lyde og fornemmelse af tryk, fik FBI til at gå ind i sagen.

Du kan læse mere om syndromets oprindelse her.

To embedsmænd i Det Hvide Hus blev i slutningen af 2020 også ramt af det mystiske syndom. Dengang satte præsident Bidens administration også alle sejl til for at finde årsagen, fortalte en talsmand for Office of the Director of National Intelligence.

Det vides ikke, hvorfor symptomerne opstår. Men nogle mistænker, at den skyldes en slags våben.

Du kan blive klogere på syndromet her.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide