Hjem Underholdning Amalie Szigethy raser efter Instagram-bommert: ‘Fuck dog af!’

Amalie Szigethy raser efter Instagram-bommert: ‘Fuck dog af!’

af Extra Avisen
Amalie Szigethy raser efter Instagram-bommert: ‘Fuck dog af!’

En umiddelbart uskyldig reklame har fået folk til at håne Amalie Szigethy.

Den 30-årige realitypersonlighed delte tirsdag et billede på Instagram, hvor hun sidder iført jakkesæt, og hvor det skal ligne, at hun snakker i telefon.

Reklamen er for virksomheden Ideal of Sweden, som sælger alt fra tasker og punge til iPhone-covers.

Og netop sidstnævnte er en stor årsag til, at Amalie Szigethy bliver gjort grin med.

På billederne er det nemlig tydeligt at se, at hun ikke sidder med en telefon, men at hun kun har et tomt cover i hænderne.

»Hvad pokker?! Ingen telefon, men hun kan stadig tale,« skriver en bruger for eksempel.

»Nice, men reklamen ville have været endnu bedre med en mobil i det cover,« skriver en anden.

Også Instagrammeren Anders Hemmingsen har delt billederne af Amalie Szigethy på sin profil til stor morskab for sine 1,1 millioner følgere.

Amalie Szigethy selv er dog bestemt ikke begejstret for at blive drillet for sin lille brøler.

»Jeg er faktisk lidt chokeret. Jeg er slet ikke vant til den slags på min profil,« siger hun, da B.T. ringer til hende.

»Mine følgere er normalt meget trofaste og søde, men lige pludselig og ud af ingenting eksploderede det med lede kommentarer på min profil,« fortsætter hun.

Ifølge Amalie Szigethy er det decideret mobning, når folk håner hende i kommentarfeltet.

»Jeg er faktisk rasende,« siger hun og fortsætter:

»Fuck dog af og ud af min profil, hvis der er noget, der generer jer. Jeg er en voksen kvinde. Det er skræmmende, hvordan folk mobber på den måde.«

‘Forsidefruen’-stjernen understreger, at hun blokerer og sletter alle dem, der er efter hende på hendes profil.

»Folk ryger ud med det samme, når de er dumme og lede,« siger hun og fortæller, at der for eksempel også var folk, der kommenterede, at der var pletter på hendes sofa.

»Og hvad fanden kommer det overhovedet sagen ved? Jeg har to små børn, så selvfølgelig er der pletter rundt omkring,« raser hun.

Amalie Szigethy understreger, at hun synes, at det er ærgerligt, at folk ikke fokuserer på, at det er tydeligt, at der tale om en reklame.

Hun vil ikke fortælle, hvor hendes telefonen reelt befandt sig, da hun poserede til reklamebillederne, eller om det var fordi, at hun brugte telefonen til at tage billederne af sig selv, at hun ikke kunne putte den i coveret.

»Det produkt, jeg har i hænderne, forsøger jeg at reklamere bedst muligt for. Og så er det da lige meget, om min telefon er i coveret, i min taske eller et tredje sted. Og til folk, der mener andet, vil jeg bare sige: ‘Pil af’.«

Source link

Flere Artikler