Aldrig har et spil fået så dårlige anmeldelser – kaldes ‘et katastrofalt selvmål’

I skrivende stund har ‘eFootball 2022’ 16.735 på Steam, og 90 procent af dem er negative.

Det placerer spillet på toppen af listen over de dårligst-anmeldte spil i Steams historie, skriver Netmediet PC Gamer.

Til sammenligning blev sidste års ‘eFootball PES 2021’ anmeldt af omkring 17.000 brugere, hvor mere end 70 procent skrev en positiv anmeldelse. Og det er til trods for, at det primært var en lille opgradering på det samme spil fra 2019.

Det ser altså ikke særlig godt ud for fodboldspillet, der ellers altid har været den største konkurrent til ‘FIFA’-serien.

Spilselskabet undskylder

Den store modstand har ikke så overraskende Konami til at reagere.

Nogen vil måske mene, at de forsøger at slukke branden, mens de kan.

På deres Twitterprofil har de i hvert fald skrevet et længere undskyldende opslag, hvor det fremgår, at de er kede af de mange problemer med spillet.

Samtidig vil de gerne forsikre alle om, “at de tager de mange bekymringer meget alvorligt og knokler for at forbedre den nuværende situation”:

– Vi har en masse feedback vedrørende spilbalancen – heriblandt afleveringsfarten og de defensive indgreb. Vi er også opmærksomme på, at flere har oplevet problemer med mellemsekvenserne, spillernes ansigtsudtryk og bevægelser og boldens måde at bevæge sig på, skriver de i deres undskyldning.

Advertisement

Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide