Alarmer: 42 dør hver time


I USA er intensivafdelingerne igen under pres og særligt i den sydøstlige del af landet kæmper sundhedspersonalet. For første gang siden marts er registreret over 1000 dødsfald på et døgn

Læger på Joe DiMaggio Children’s Hospital i Florida fortæller, at de ser en voldsom stigning af indlagte børn med corona

Delta-varianten hærger i USA, og det kan mærkes på intensivafdelingerne.

Det skriver Reuters og flere andre amerikanske medier.

Tirsdag e der registreret 1017 døde. Det svarer til 42 døde hver time. Især den sydøstlige del af landet er ramt, og det skyldes, at det er det område, hvor færrest mennesker er blevet vaccineret.

– Jeg vil aldrig udsættes for dette igen, og hvis det betyder, at jeg må lade mig vaccinere, så gør jeg det, siger Billie Barker, som sammen med sin søn Brody våger uden for Lake Regional-hospitalet i Missouri.

Her har hendes mand, den 31-årige Daryl, ligget på intensiv i tre uger og været tæt på at dø.

Var imod
Før indlæggelsen var familien Barker imod vaccine ligesom resten af deres slægt.

Daryl Baker, som udtaler sig til nyhedsbureauet AP, siger fra sin sygeseng, at hans familie er “stærkt konservativ” og derfor ikke lader sig påtvinge nogen vaccination eller behandling.

Artiklen fortsætter under billedet …

Stort set alle corona-restriktioner i USA er ophævet. Også på en af landets mest berømte festgader Bourbon Street. Foto: Mario Tama/ Ritzau Scanpix.

Stort set alle corona-restriktioner i USA er ophævet. Også på en af landets mest berømte festgader Bourbon Street. Foto: Mario Tama/ Ritzau Scanpix.

Men nu er holdningen ændret hos ægteparret, hvilket også gælder mange andre amerikanere.

I slutningen af juli var det kun 47,5 procent af indbyggerne i Missouri, som var begyndt at lade sig vaccinere, hvilket er under landsgennemsnittet.

Vaccinationsskepsis og Delta-variantens udbredelse er hovedårsagerne til den optrappede krise med tiltagende smitte og flere dødsfald med covid-19.

60 procent
Ifølge USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) er der i dag næsten 37 millioner registrerede tilfælde af covid-19 i USA. Over 620.000 er døde med sygdommen.

Da Joe Biden tiltrådte som præsident, sagde han, at 70 procent af amerikanerne skulle have fået mindst en vaccination inden 4. juli.

I dag er det knap 60 procent af amerikanerne, som har fået mindst en dosis. 51 procent af fuldt vaccinerede.

Bidens administration har meddelt, at den vil forlænge kravet om mundbind i offentlig transport til januar for at begrænse smittespredning med coronavirus.

Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: Brandon Bell

Foto: Brandon Bell

Kravet om mundbind i offentlig transport, der inkluderer fly, tog og busser, stod ellers til at udløbe i september, men er nu udskudt til og med 18. januar.

I nogle delstater er offentlig transport de eneste steder, hvor der kræves mundbind.

USA har omkring 333 millioner indbyggere.



Source link